Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 25 oktober 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 43
TEKNISK UGEBLAD.
I tilslutning til denne plan anså taleren også en
betydelig om- og påbygning af stationsbygningen
påkrævet. Forslag hertil forelå i tegninger, som var
ud-arbeidede ved hr. arkitekt Due, efter opgaver fra
taleren. Efter denne plan skulde hovedindgangen for
al trafik lægges mod jernbanetorvet og den overbyggede
hal udvides omtrent til det dobbelte.
Angående dette forslag havde komiteen ikke
udtalt sig offentlig, men flertallet holdt på talerens
forslag. Den fandt en udvidelse af jernbanetorvet mod
syd ønskelig, ligeså expropriation af det andet kvartal
mellem Jernbanegaden og Tomtegaden. At tage første
kvartal mellem disse gader ansåes nødvendigt.
Overslaget for tomterne viste, at strøget mellem
Schweigårdsgade og Bispegaden efter matrikulen havde
en værdi af kr. 4 500 000, hvortil vilde komme de
nødvendige arbeider såat den hele forandring skulde
komme på omtr. 6 mill. kroner, men for den pris var
de vistnok ikke at få kjøbt. Eksempelvis anførtes
de nu af hovedbanen indkjøbte tomter, der i 1891-
92 værdsattes til 280000 kr., der fortiden solgtes efter
en pris af 18-20 kr. pr. m2, hvilket svarer til
omtr. 400 000 kr.
Taleren gik dernæst over til at omtale forholdene
ved Vestbanestationen.
Den nuværende tomt danner en firkant, 150 m.
bred og 180 m. lang, hvor hovedsporene gar diagonalt
og bliver omtr. 200 m. lange.
Denne station har samme ulempe som
Østbanestationen, at den har godsstation på begge sider af
hovedsporene.
Godstrafiken var ikke så liden, den har til sine
tider gået op til omtr. 250 vogne om dagen, og
foruden de gjennemgående tog kom en betydelig
lokal-traflk. Allerede i 1892 bevilgede Storthinget 283000
kr. til udvidelse, dog skulde disse penge ikke anvendes
medmindre komiteen kom til det samme resultat som
det forslag, hvorpå bevilgningen gaves. Da
imidlertid forslaget gik ud på at flytte godstrafiken til
Fillip-stad, fandt det modstand hos kommunens representanter.
I komiteen foresloges nu bl. a. omregulering af
Dokveien således, at den flyttedes ind på Ellingsens
tomt, og endel af denne samt den nuværende Dokvei
tillagdes stationen. Da planen kom på papiret viste
det sig, at tomten dog blev for liden, desuden måtte
lokomotivstalden flyttes til Eillipstad og undergangene
under Munkedamsveien udvides til 5 eller 6 spor.
Dette vilde blive meget kostbart, uden at man
opnåede noget tilfredsstillende.
Af andre forslag kan nævnes:
Godssporet lagt udenom Heftyes eiendom
Fillip-stad, over Dokveien og ind i det nuværende godshus.
Heller ikke dette forslag fandtes tilfredsstillende.
Godsstation foresloges også på tomten vestenfor
Akers mek. verksted, på kommunens tomt og den til
slotsbryggen hørende tomt. Kommunens representanter
var imod dette, på grund af den ubekvemme adgang
til Fillipstad brygger og godstomterne.
Det forslag, som synes at nyde bifald i komiteen,
er, at Heftyes eiendom Fillipstad udplaneres, samt
desuden at havnen udfyldes ret ud til den ydre bådhavn.
Godshuset bliver da at lægge lige på sydøstsiden af
Heftyes eiendom. Langs hele tomten bliver at anlægge
brede brygger med spor indenfor. Den nuværende tomt
bliver da disponibel for passagerer og melketrafik, sarnt
muligens for kvæg. Der foreligger intet overslag for
denne plan.
Der var også foreslået anvendt kr. 170000 til
forandring af den nuværende stationsbygning, men
komiteen fandt det bedre at planlægge helt ny
bygning, da den udvidede om få år dog vilde blive
utilstrækkelig.
Y ed denne station burde også lokaltrafiken skilles
ud, særlig når Bergensbanen og muligens Nordbanen
kom til.
Der burde sørges for mere retlinjet udgang af
hovedsporene; dette krævede en udvidelse af 1ste
undergang i Munkedamsveien, hvor gaden måtte løftes og
anlægges på bro.
Omkostningerne vilde ved de forskjellige forslag
blive fra 315000 til 419000 kr. uden
grundafståelse.
Hr. Mellbye omtalte tilsidst forskjellige projekter
for en sammenbindingsbane mellem Øst- og
Vest-banestationen og i forbindelse dermed bryggeprojekterne.
Tidligere havde man fremholdt meget
nødvendigheden af en sådan forbindelse, men den store
kommision i 1884 satte den ikke meget høit.
I 1887-88 var godstrafiken mellem Øst- og
Vestbanestationen kun 600 ton gods pr. år, og 26 ton
ilgods. 5 år senere var den kun steget til 730 ton
gods.
Der var fremkommet forslag om at føre
for-bindelsessporet gjennem Hådhusgaden, men man vilde
da få en stigning af 1:30 og mindste radius 75 m.
Et andet forslag var at føre sporet over Grev
Wedels plads, derefter Skippergaden og Rådhusgaden.
Den nuværende komite fandt ikke anlægget af
en forbindelsesbane som sådan, særlig påkrævet, men
derimod burde den anlægges som bryggebane. Den
foreslog et kombineret bredt og smalt spor (3 skinner).
Hovedsporet skulde gå fra Østbanestationens
nuværende melkeplatform, skjære det nordvestre hjørne
af Jernbanebryggen, foran den nye toldbod over
børshaven, på vestsiden af Borkehullet, følge Revierbryggen
og endelig gå rundt fæstningen over Piperviksbryggerne
til Vestbanestationen. Desuden blev at anlægge 2 spor
for bryggetrafiken. Vippetangen skulde benyttes til
omladestation. At benytte den til fælles godsstation
for begge stationer forkastedes af
jernbanerepresen-tanterne, da man må indskrænke trafiken på spor i
gader og på brygger såmeget som muligt.
Ved Vestbanestationen måtte man enten føre det
kombinerede spor ad Dokveien til Fillipstad eller
anlægge spor med 3 skinner ad den gamle vei under
Munkedamsveien. Inde ved jernbanebryggen måtte
kaien lægges ud. Byens representanter holdt på 6 m.,
men taleren fandt mindst 25 m. nødvendig.
Et andet forslag var at gå med forbindelsessporet
gjennem Lille Strandgade over Grev Wedels plads;
mellem ridehuset og depoet og endelig i tunnel under
fæstningen frem til Piperviken. Her vilde man få
gode kurver og max. stigning af l: 100, denne linje
blev kun 1.75 km. lang, medens den rundt fæstningen
blev 2.25 km.
Foredragsholderen sluttede med at ytre, at han
netop såvidt havde havt tid til at læse det samme dag
udkomne no. af Teknisk Ugeblad, der indeholdt et
forslag fra 2 ingeniører om at søge anlagt en stor ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
