Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Veivedligeholdets nationaløkonomiske betydning for Norge, af Skougaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 44
TEKNISK UGEBLAD.
389
i 1888, i hensigt navnlig at studere blandt andet
veivedligehold. Jeg fandt da der en mængde interessante
orginalop-lysninger fra dette land, hvor vei-vedligeholdet er bleven gjort
til gjenstand for en så omfattende sagkyndig behandling, og
praktisk har nået en så høi grad af fuldkommenhed, at det
ikke kan andet end virke nedslående på en norsk veimand,
når han tænker på, hvor dårligt det i denne henseende står
til hos os, og hvor skrigende modsætningen er. Men det gav
mig også impuls til at bidrage mit til at holde sagen oppe
hos os, for muligens at vække fornyet interesse med hensyn
til samme. Lykkes det sidste, vil deraf formentlig følge, at
interessen for, og forståelsen af sagens vigtighed bliver
ført videre og derved sin løsning et skridt nærmere.
Det vil efter det anførte falde naturligt for mig først
at meddele en del oplysninger fra Frankrige og d er næ s t
udtale mig noget om vore egne forhold. Alt selvfølgelig i stor
korthed, da emnet er så rigt og omfattende, hvorfor det også
let kan hænde, at jeg med hensyn til fremhævelse af de
forskjellige momenter muligens ikke bliver så heldig som
ønskeligt kunde være.
Fra n krig es veie deles i 2 hovedklasser:
I. Routes, og II. Chemins vicinaux.
I deles i 2 underklasser:
a. Routes nationales.
b. " départementales.
II deles i 3 underklasser:
a. Chemins vicinaux de grande communication.
b. " " d’intérét commun.
c. " " ordinaires.
Alle disse veie ligger under statskontrol, uagtet det blot
er "Routes nationales," som vedligeholdes for statskassens
regning.
I slutningen af 60-årene havdes alt i alt af nævnte veie
noget over 600 000 km. med et kostende af vel 4 000
millioner francs.
Efter Svenningsens rapport skulde der i 1878 være blot
omtr. 555 000 km., anslået til omtr. 4 760 millioner francs.
Denne uoverensstemmelse tyder på udrangering af nogle
veie og tilkomne forbedringer af dem, som er beholdte. .
Jeg kommer imidlertid til at henholde mig til den bog,
hvoraf førstnævnte opgave er udtaget, nemlig ingeniør
Debauves håndbog i det franske bro- og veivæsen.
Vedligeholds-materialet består, såvidt skjønnes, og
som også af hr. Svenningsen betonet, omtrent udelukkende af
puksten med passende bindstof, idet alt af naturen destrueret
materiale ikke ansees tjenligt til at modstå trafikkens slitage
i ønskelig grad.
Kjørebredden er for enkeltsporet trafik som regel 2.5 m.
og for dobbeltsporet 5 m.
Sideheldningen for gode veibaner foreskrives fra Vås
og fladere, for at muliggjøre lige let kjørsel på hele banen,
hvad der er af stor betydning for veldækkets j evne slitage.
Puklaget ligger undertiden på underlag af større stene;
undertiden ikke, nemlig når jordbunden hertil er
tilstrækkelig fast. Puklagets tykkelse er som regel omkring 20 cm.
Tendentsen går imidlertid i retning af at formindske denne
tykkelse, lige til 10 cm., hvilket lader sig gjennemføre i
samme grad, som vedligeholdet er godt.
Pligtarbeide blev ophævet i 1764. Det skal
imidlertid efter Svenningsens rapport være indført igjen i 1824 i
landkommunerne, men i hvert fald anvendes det omtrent
udelukkende kun til transport af veidæksmaterialet fra
leverancestederne hen til det sted, hvor det skal benyttes. For l BO
år siden forkastede man altså i Frankrige det
vedligeholds-system, som endnu er regelen hos os, og
som vel intet andet civiliseret samfund har; med
undtagelse af Sverige.
En række fremragende ingeniører har fra anden halvdel
af forrige århundrede og indtil vor tid leveret indgående og
høist interessante afhandlinger angående vedligeholdet og
dermed beslægtede tekniske spørgsmål. Under de forskjellige
opfatninger med hensyn til valg af vedligeholds-system
og sammes detaljer, hersker der mellem disse forfattere
enstemmighed om, at ethvert vedligeholds-system, der ikke er
rationelt og kontinuerligt, ubetinget er forkasteligt.
Jeg kan selvsagt ikke indgå på detaljerne i denne literatur,
men har dog troet det ret at nævne enkelte hovedpunkter for
at illustrere, hvorledes denne sag er bleven opfattet til
eksempel i Frankrig, og hvorledes den har formået at tildrage
sig talentfulde teknikeres fulde opmærksomhed og interesse.
Fra tiden omtent 100 år tilbage møder vi først Trésaguet,
som har stor fortjeneste af det franske veivæsen; han
betonede i:avnlig nødvendigheden af at have hårdfinpuk øverst
i banen samt dagligt tilsyn.
I begyndelsen af vort århundrede virkede Telfort og
Polonceau, hvoraf sidstnævnte fremhævede valsningens
nødvendighed, for at ikke trafikken skulde plages i flere
måneder med at tilkjøre veldækket.
Administrationen ansatte efter Tresaguet/s antydning
temmelig snart faste vei vogter e, og veienes tilstand blev
straks og suksessivt kjendelig bedre.
Meget stod dog tilbage at ønske, og i 1834 rykkede
Berthault-Ducreux i marken. Han fremhævede navnlig
nødvendigheden af en fuldstændig ren og jevn bane uden
hjulspor, hvilket blandt andet kræver veivogtere, som forstår
sin dont fuldt ud.
Hans veie steg også snart betydelig i henseende til
transportevne.
Ingeniør Vignon udgav i 1837 en betænkning, hvori han
væsentlig slutter sig til foregående forfatter, dog med den
forskjel, at medens Berthault-Ducreux udelukkende vilde have
alt vedligeholdsarbeide henvist til professionelle veivogtere,
så holdt Vignon på brug af hjælpearbeidere efter
forholdenes krav og til udførelse af dertil passende arbeider. Den
senere udvikling har stadfæstet rigtigheden af Vignons
opfatning.
I 1838 udviklede ingeniør Boisvillette blandt andet den
vigtige rolle, som en omhyggelig rensning for støv og
søle etc. spiller.
Til bedre forståelse af det følgende skal jeg her få lov
at indskyde den bemærkning, at et rationelt moderne
vedligehold som regel udføres enten efter
Flekkesystemet eller
Lag- valse-systemet.
Principet for det første er, at man, når Veirforholdene
er gunstige, erstatter slitagen ved en flekk e vi s, uregelmæssig’
tilsætning af nyt materiale, under iagttagelse af endel andre
nødvendige forsigtighedsregler, for at få jevn og fast bane.
I dette tilfælde besørger trafikken flekkernes sætning.
Principet for det andet er, at man periodisk erstatter
slitagen ved en enkelt påfyldning, der valses ved veivalse.
I mellemtiden mellem to påfyldninger sørger man blot for at
holde en ren og jevn bane. Dette betinger forøvrigt også,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
