Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Veivedligeholdets nationaløkonomiske betydning for Norge, af Skougaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
TEKNISK UGEBLAD.
l november 1894
at man i mellemtiden anbringer enkelte pukflekker hist og
her, for at udfylde opstående fordybninger.
Nærmere at gå ind på detaljerne for arbeidets udførelse
ved disse systemer, anser jeg unødvendigt ved nærværende
anledning, uagtet hvert af dem afhænger meget væsentligt
af, at netop detaljerne bliver rationelt behandlede.
Flekkesystemet var i lang tid det rådende i Frankrige;
senere har man længe holdt på at strides om valg af det
ene eller det andet af dem. og såvidt jeg ved, er denne strid
endnu ikke udkjæmpet.
Måske turde stillingen være den, at lag- valse-systemet
foretrækkes, hvor færseleu er meget stor, men flekkesystemet.
hvor den er mindre.
I April 1889 udstedtes til prefekterne (der omtr. svarer
til vore amtmænd) et ministerielt cirkulære, hvori
betydningen af veienes gode vedligehold fremhæves, og hvori
angives endel principer, som i så henseende bør befølges. Det
er redigeret af den fremragende ingeniør Dupuit og udstedt
af understatsekretæren Legrand. Det ansees endnu af mange
ingeniører som den bedsts veileder i heromhandlede spørgsmål.
Af dets mange rigtige påbud skal alene nævnes, at
fei-ning af veie n e med lime anbefales; - tænke sig dette i,
hvad vi vilde kalde en skrivelse fra arbeidsdepartementet for
55 år siden!
Tillad mig blot at anføre et lidet citat fra dette
dokument: "Man påtræffer - siges der - ofte dårlige veldækker
på grund af uskjønsom anbringelse af nyt materiale. Man
har blot kjørt på og kjørt på mere og mere puk, og desto
mere, jo si ettere veien var, hvoraf er opstået en anseelig
tykkelse af sten og jord, men som let lod sig trænge igjennem
ved det mindste regn."
Hvor hjemlig er ikke denne skildringV Og hos os bruger
man ovenikjøbet i de sjeldneste tilfælde sten; slagen puk vil
jeg ikke engang nævne, skjønt vedkommende § i veiloven
(§ 21) efter min mening kan og bør anvendes på en ganske
anden betryggende måde end nu i regelen sker.
Men jeg må gå videre.
I 1841 skrev ingeniør Dumas om sagen; hans system
kan karakteriseres som det overdrevne feiningssystem.
General Burgogne sluttede sig i 1847 til Dumas.
Ingeniør Monnet har anbefalet et system, som jeg vil
kalde beton- flekke-systemet; dette har imidlertid ikke vundet
udbredelse.
I 1865 behandlede ingeniør Picard spørgsmålet om valg
af bind stof.
Af forkjæmpere for valsens benyttelse, dog navnlig ved
nybygning, kan nævnes ingeniørerne Fortin, Morandihe (1836),
Coulaine (1840), den før nævnte Dumas (1843).
Ingeniør Dufresne anbefalede den indført ved
vedligeholdet : ligeså Bonamy og navnlig Grac.ff.
Jeg har tilladt mig at nævne denne lange række af
fremragende ingeniører, som foruden flere andre har
behandlet vedligeholdsspørgsmålet i Frankrige, for at pege på, at man
der har anseet sagen at være værd den mest indgående
behandling.
Der som her bemærker man dog ganske naturligt: "Ja,
det kan være godt og bra, hvad I ingeniører studerer og
foreslår, men vi, som skal betale, vi må spørge: hvad koster
disse reformer, som I tager ordet for?"
Også denne side af sagen er bleven grundig behandlet,
og man er i Frankrige som andetsteds kommen til det
resultat, at det "nye system" også blev billigere end det gamle.
Flere ingeniører har opstillet mere eller mindre
komplicerede formler vedkommende omkostningernes
bestemmelse og deres fordeling til de forskjellige hovedkonti; -
disse formler er heller ikke uden stor interesse, om det end
formentlig1 i praksis som regel foregår således, at
vedkommende faktorer bestemmes meget efter skjøn. Men hvad
vedligeholdet i sin helhed koster, har man naturligvis rede
på, og at det er meget vigtigt at træffe en skjønsom
fordeling af bevilgningen mellem pukstensanskaffelsen og arbeidet
på veien, er der kun en mening om.
Den årlige slitage lærer man at kjende ved direkte
målinger.
Pukstenenes g o dh eds gr ad klacin’ceres; således gives
den for eksempel efter Dupuit et e g en skab s t al, svarende
til den årlige slitage pr. km. og pr. 100 trækdyr; er denne
slitage 50 eller 80 m3, får vedkommende pukstensort
karakteren henholdsvis 50 og 80. F ær s ei s op tællinger meddeles
i regelen hvert 5te år af vedkommende distrikt singeniører.
Har man nu eksempelvis en puk med egenskabstal 50
og indkjøbspris 6 francs; en anden med egenskabstal 100 og
af pris 2 francs, og a rbeidsp engene med pukkens anbringelse
på veien i begge tilfælde er 2 francs 50 pr. m3, så får man:
Totalpris for pukken henholdsvis 8.50 fr. og 4.50 fr.
og Vedligeholdsoinkostnin-
gerne pr. km. og 100 trækdyr 8.50 " - 4.50 "
X X
50 - 100
- Fr. 425 - 450
Med andre ord den dyreste puk er den billigste.
Detaljerne ved slitagen må jeg forøvrigt også gå forbi.
Af vedligeholdsredskaber for veivogtereu må jeg
påny nævne limen. Den bør være blød og have et såpas
langt skaft, at en mand fra midten af veien kan f eie ud til
begge sider med et slag.. Med den kan l mand feie 3 å 4
km. pr. dag. Da publikum for 50- 60 år siden første gang
så veivogteren gå og feie veien som et gulv eller en
gårdsplads, brast hele Frankrig ud i en eneste latter. Men selv
latterens mægtige angrebsvåben formåede ikke at rokke
administrationen i dens overbevisning om feiningens
nødvendighed. Limen holdt sig, og om den nutildags skulde forsvinde,
og feiningen ophore på de franske landeveie, så vilde der
visselig atter reise sig et nationaludbrud, men da i form af
et enstemmigt råb om at få den kjære lime igjen.
Ja, feining og skyfling må til; søle ogstøv må ikke
tåles.
En af vore veiinspektører har også spurgt, om ikke
veiloven hjemler påbudet hos os; - men dette spørgsmål er
endnu ikke besvaret. Endvidere kræves skjønsomt valg af
vedligeholds materiale og ligeledes skjønsom benyttelse af
samme; og endelig stadigt og sagkyndigt arbeide og tilsyn.
Men hvad koster alle disse herligheder? spørges der vel
nu påny og kanske med utålmodighed. Hertil svares, at
Chemins vicinaux d’intérét commun koster i årlig vedligehold
pr. km., inklusive veivogterlønning - 190 fr. = omtr. kr.
130.00 og Chemins vicinaux ordinaires do. do. - 140 fr. =
omtr. kr. 95.00. Disse veie antager jeg nærmest svarer til
vore hoved- og bygdeveie.
Specielt fra Midi haves henholdsvis følgende opgaver:
Oh. vie, d’int. com. 90-170 fr. = omtr. kr. 60-130
" ." ordin. 50-130 " = " " 35- 90.
Dette må kaldes økonomisk meget tilfredsstillende
resultater, og jeg tror de danner et godt bevis for
rigtigheden af ingeniør Vignons ord i 1837, når han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
