- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
342

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 1 november 1894 - Veivedligeholdets nationaløkonomiske betydning for Norge, af Skougaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

TEKNISK UGEBLAD.

l november 1894

mentlig Koutes national es - i departementet Sarthe i løbet
af 46 år ned fra 382000 fr. til 166000 fr., samtidig som
veienes tilstand gik over fra slet til udmærket; - og . .

han påviser, hvorledes ukyndigheden gjør galt værre.

Han foreslog derfor et vedligeholdssystem med faste
vei-vogtere i forbindelse med naturalpræstationer, således at
sidstnævnte navnlig skulde indskrænkes til transport af
tjenligt materiale, eller kort: til arbeider, hvor de ikke
kunde gjøre nogen skade.

Til lettelse af denne ordnings indførelse foreslog han
indtil videre statsbidrag og til det Øiemed opført ki\ 48 000.00
på Veibudgettet for terminen 1857-1860, altså kr. 16 000.00
pr. år.

Indredepartementet støttede sagen, men Storthinget gik
da ikke med på beviJgningen; det var i 1857.

På foranledning af en kraftig og intelligent forestilling
fra veidirektøren af 16de oktober 1865 bragte departementet
atter sagen frem for Storthinget i 1866. Af denne
forestilling kan jeg ikke undlade at meddele følgende tirade:

"Også i denne henseende (o: med hensyn til
vedligeholdet) kan vi af jernbanerne lære, hvad der er det rette,
thi disses overlegenhed, uagtet den store døde last, som de
må trække med i de sværtbyggede og ofte svagt besatte,
tunge vogne, beror udelukkende på den fuldkommenhed,
hvormed hindringerne mod bevægelsen er b o r t r y d d e d e,
og enhver kan forestille sig, hvad lokomotivet skulde kunne
udrette, om der på jernbaneskinnerne lå tommetyk søle
eller løse stene, således som foran de hjul, som hestene
må bevæge."

Storthinget gik i 1866 ind på bevilgning til
veivogter-hjælp, og denne post har siden holdlt sig på statsbudgettet.

I 1885 gaves statstilskud til 45 veivogtere.

I den for indeværende Storthing (1894) forelagte
veibudget-proposition er meddelt følgende opgaver:

Smålenene har 10 veivogtere

Akershus " 11 "

Hedemarken " 26 "

Kristian " 9 "

Buskerud " IB "

Bratsberg " 9 "

Nedenæs "23 "

List. & Mand. " l "

Stavanger " 14 "

S. Bergenhus " 2 "

118 veivogtere
med samlet aflønning omtr. kr. 49 500.00.

Statsbidraget ansættes i regelen til l/z af veivogternes løn.

For næste termin (1894-95) er opført på Veibudgettet
kr. 19 000.00 eller noget mere, end veidirektør ens forslag for
37 år siden.

Man ser. at der endnu ikke kommer mere end knapt
V<i vei vogt er pr. herred i gjenuemsnit.

At særdeles meget står tilbage vil også bemærkes af
den totale veilængde, der som nævnt andrager til 25 300 km.
Regnes i middel 20 km. pr. veivogter, hvad antagelig er for
meget, fåes et samlet behov af l 265 veivogtere i riget.

Også den nuværende veidirektør har gjentagende i sine
budgetforslag påvist, i hvilken uhyre grad en veis
transportevne bl. a. er afhængig af dens gode stigningsforhold og
gode vedligehold, således i anh. til veibudg. 1874, hvor det
udvikles, at nationen endnu ikke har fattet nødvendigheden
af en i det hele taget gjennemgribende ordnet vedligeholdelse.
Jfr. fragtpriser i budgettet 1880.

En af vore fordums veiingeniører, ingeniør E. Lund.
anstillede i et foredrag i Ingeniør- og Arkitekt-foreningen i
året 1880 endel høist interessante betragtninger over nogle
betingelser for en billig transport på landeveie.

Han påviste, hvorledes vore nye, forholdsvis flade veie
med chausseveidække i uge n lu n de ko m mer til sin ret
som transportmiddel, sålænge vedligeholdet er dårligt.

Vi er ikke kommet længere end til gjennemsnitlig at
transportere knapt */2 læstyngde af, hvad der for 60 år siden
kjørtes både i Frankrig og Tyskland.

Han oplyste, at på C h å t e a u d u n - v e i e n (altså i
Frankrig) kostede vedligeholdet 4.02 øre pr. ton pr. mil
pr. år.

Lysaker - Sandvikveien kostede at vedligeholde
11.9 øre pr. ton pr. mil pr. år; altså omtr. 3 gange såmeget,
skjønt de begge havde omtrent 225 heste pr. dag, og skjønt
der på den franske vei transporteredes pr. år 94500 tons
i læs på 1400 kg. netto pr. hest, men på den norske pr.
år. 33 750 tons i læs på 500 kg. netto pr. hest.

De departementale veie i Chartres transporterede med
208 heste gjennemsnitlig 78624 tons pr. mil; vedligehold 3.96
øre pr. ton.

Liabrochausseen fremtransporterede med 225 heste
kun 33750 tons, medens vedligeholdet koster 10.1 øre pr. ton
pr. mil pr. år.

Dette viser altså, at både transportomkostningerne og
vedligeholdsomkostningerne hos os er uforholdsmæssig store,
om man end måske må tage i betragtning, at vedkommende
franske heste er stærkere end de norske. Og ved de nævnte
norske veie anvendes da formentlig et veivogtersystem og
puk som vedligeholdelsesmateriale. Hvorledes skal da
forholdet stille sig ved vore gamle veie, der vedligeholdes
med vort pligtarbeide, og den såkaldte "veifyld", der ofte er
et til det yderste allerede udslidt materiale.

Enhver sagkyndig, som har bereist de nys eksempelvis
nævnte norske veie, kan ikke undres over det påpegede
resultat. Man møder jo til de forskjellige årstider afvekslende
forhindringer af løs puk i masse, enkelte løse stene, og søle
og støv, så det er en gru.

Det er jo klart,. at deslige forholde må fordyre både
transport og vedligehold, og at det ikke er nok at brede ud
en hel del puksten, som trafiken skal "slås" med. Under
sådanne forholde bliver nødvendigvis også slitagen på veidække
og redskaber meget større end den burde være.

Ingeniør Lund meddelte også interessante oplysninger
fra Båden, hvor overgangen fra pligtarbeide til rationelt
vedligehold havde medført en besparelse af omtr. 40 %, og
læs vægten var gået op til 2 500 kg. netto pr. hest.

Han omhandlede endvidere vore kjøretøiers beskaffenhed,
der som regel har for lave (og man kan vel tilføie for
smal-fælgede) hjul til transport af store læs.

Med lir. Lund må jeg være enig i, at
modstandskoef-ficienten gjennemsnitlig for vort lands veivæsen er på grund
af vort dårlige vedligehold mindst */3 større end den burde
være; (jfr. veidirektør Berghs tal lj%).

Antages - med adskillig reduktion af de fleste af
ingeniør Lunds forudsætningsvis opsatte tal -, at der
gjennemsnitlig daglig går på

vore hovedveie ... 25 heste med læs og
på " bygdeveie . . . 5 " " "

samt at hver hest med læs tilbagelægger 30 km. pr. dag,

så fåes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free