- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
353

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 8 november 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening - Blad- og bognyt - Dødsfald: Carl Waldemar Flodquist - Fra redaktionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 45

TEKNISK UGEBLAD.

353

i sommer særlig havde havt sin opmærksomhed henvendt på
dette for nordmændene så vigtige spørgsmål, og gjorde
opmærksom på, hvor lidet der var handlet i sagen om en norsk
teknisk høiskole siden 1887. Han anstillede derpå
sammenligning mellem Norge og Schweiz. Dette land, som kun
optager et areal som en del af Norge fra. Kristiansand til
Mjøsegnene, er ved hjælp af sin industri stadig gået fremad
i folkemængde og velstand, hvorimod Norge har udviklet sig
meget langsommere. Han gav en oversigt over de to landes
ind- og udførsel: Schweiz indfører for millioner i silke,
bomuld, kemikalier o. s. v., men udfører så igjen disse varer i
forædlet tilstand og med stort overskud. Hvorfor skulde man
ikke i fremtiden kunne drive det ligeså vidt i Norge?

Taleren gav derpå oplysninger om den tekniske høiskole
i Zurich. Den oprettedes i 1854 af det schweizeriske forbund
og består nu af 7 afdelinger med ialt 113 lærere. Foruden
de almindelige tekniske fag læses også realfag og
militær-videnskab. Til skolen er knyttet en prøveanstalt for
bygningsmaterialier, en indretning, der er meget påkrævet også
hos os. For optagelse fordres omtrent de samme kundskaber,
som vore gymnasier giver. Foredragsholderen oplyste, at der
i Schweiz eksisterer endnu 2 og måske flere tekniske skoler,
nemlig i Winterthur og Lausanne. Disse har meget god
ssgning, og taleren drog deraf den slutning, at en teknisk
høiskole godt kan bestå ved siden af elemeutærskoler, således
som det vel vilde blive tilfældet i Norge. Han gik derpå over
til at omtale den tekniske undervisning i Amerika, og nævnte
det teknologiske institut i Boston som den eneste anstalt,
der kan sammenlignes med en europæisk høiskole. I Amerika
drives de tekniske studier også ved universiteterne, ved siden
af jus og medicin. At amerikanerne trods sin mere praktisk
anlagte undervisning kan præstere forbausende ting, tilskrev
han deres store foretagsomhed og laudets eiendommelige
forholde. Taleren udtalte til slutning, at en norsk teknisk
høiskole vilde bidrage meget til et frit og mægtigt Norge.

Foredraget illustreredes ved talrige karter, grafiske
fremstillinger, tabeller og fotografier, væsentlig tilveiebragte af
veidirektør en.

Formanden takkede foredragsholderen for det
interessante foredrag. Han meddelte, at han ved sit ophold i Schweiz
var bleven slagen af, hvor langt vi i de fleste tekniske
henseender står tilbage her i landet, og beklagede dette. Han
betonede stærkt nødvendigheden af en forandring her hos os i
den tekniske undervisning; særlig var en mere udstrakt
almendannelse påkrævet for de begyndende teknikere.

Direktør Bryn sammenlignede tyske og amerikanske
tekniske undervisningsanstalter, idet han fremholdt betydningen
af det ved de amerikanske skoler meget anvendte praktiske
laboratoriearbeide, i modsætning til tyskernes mere theoretiske
undervisning.

Professor Brøgger gav endel meddelelser om amerikanske
tekniske undervisningsanstalter, og fremhævede, at de i de
fleste tilfælde var forbundet med et almindeligt universitet,
hvilket taleren mente vilde have væsentlige fordele også
hos os.

Foredragsholderen udtalte, at ihvorvel han principielt
kunde være med på en sammenslutning af vort universitet
og en eventuel høiskole, antog han at under de nuværende
forhold ved universitetet en sådan sammenslutning vilde støde
på praktiske vanskeligheder.

Ingeniør Gjessing henstillede til foredragsholderen at
oplyse, om hvilke skoler i udlandet han kunde anbefale, da der
nu ikke var plads på vore tekniske skoler til flere elever og
flere studenter forgjæves havde søgt at komme ind.

Foredragsholderen henviste i den anledning til Teknisk

Ugeblad for 26de Juli dette år. Dygtige studenter bestræbte
man sig for at skaffe plads her.

Professor Vogt mente, at man kunde søge istandbragt en
kombination med universitetet for visse stadiers vedkommende.

Ingeniør Eger meddelte, hvorledes der i England
speciali-seres meget stærkt i den tekniske undervisning, og havdes
til disposition store, kostbare samlinger til støtte for
undervisningen. Man måtte fremfor alt have for øie at, for at få
noget helt ud af den tekniske undervisning, der også her hos
os vilde kræves betydelige udlæg.

Efter bemærkninger fra endel andre herrer blev
mødet hævet.

Blad- og bognyt.

Indhold af forskjellige tidsskrifter:

Engineering, % Nov. Verktøimaskiner ved
udstillingen i Antwerpen (ill.). Eksplosion af damp r ør i
dampskibe (ill.).

Electrical Review, London, 2 og 5 Nov.
Normalen-heder for elektriske mål (forts.).

Engineer, 2 Nov. Benyttelse af affaldet i byer
til brændsel for dampkjedler (ill.).

Ctbl. d. Bauverw., 3 Nov. Sammenføjning af
jernbaneskinner (ill.).

Elektrochem. Ztitschr., 18 Nov. 1894. Om
elektrolysens grænser.

Elektrotechn. Zeitschr., l Nov. Asynkrone ve k se
1-strømmotorer for høi spænding (ill.) De svageste
strømme, ved hvilke man kan høre i telefon. Et
elektricitetsværk for g å r d s b r u g (ill.).
Bestemmelser om prøvning af og certifikat for skruer.

The Builder, 3 Nov. Træarkitekt n r i Norge. Med
følgende Illustr.: grundrids af Borgunds kirke; Gols kirke
med detalje; grundrids af Urnæs kirke; dør fra H em s e da l
kirke; huse ved Ro l stad og Ny hus; jagtslottet i
Romin-tcn; grundplan af kirken i Eominten.

Génie civil, 27 Okt. Tilintetgjørelse af drivende
vrag ved et orlogsdampskib (ill.).

Dødsfald.

Carl Waldemar Flodquist er den 3die November afgået
ved døden i Stockholm, 47 år gammel. Den afdøde
karakteriseres som en hædersmand og en ingeniør, der har gjort
sig meget fortjent af S u l f i t i n d u s t r i e n. f Som sådan var
han kjendt her i landet hvor fabriker efter hans system
ifl. Sv. tekn. tidskrift blev anlagte blandt andet i B ø
fan-el alen, i Gjøvik og Hønefos.

Fra redaktionen.

Indsendte artikler og notiser må, for at kunne påregnes
indtagne i ugens Ugeblad, være indsendte til redaktionen,
Toldbodgaden 12b, senest mandagene. For originale artikler
og selvstændige bearbeidelser betales godt honorar.

Avertissementer og andre sager, ekspeditionen
vedkommende, sendes til denne, Kirkegaden no. 34.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free