Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Om bygningstilladser - Ildens indflydelse på beton, af H. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856
TEKNISK UGEBLAD.
15 november 1804
5. Stik skal være af mindst 8 cm. topmål,
når stilladsbredden ikke overskrider 1.50
meter. Større indbyrdes afstand for sådanne
stik skal være 1.25 meter. Ved større bredde
og afstand må stikkene være forholdsvis
stærkere.
6. Gulve skal lægges tætte af bord på mindst
2.5 cm. tykkelse og forsynes med mindst 3
skvætbord af 3 cm. tykkelse og over 3die
bjælkelags høide desuden med rækverksbord
i omtr. l meters høide over stilladsgulvet.
7. (Om skjerme).
8. (Om løbebroer og om rækverk).
9. (Om indvendige stiger).
10. Heiseindretning må mod gaden ikkun
anvendes på håndverksmæssig afbundet stillads.
11. Belastning på stilladser skal altid være
jevnt fordelt og kun bestå af det materiale,
som til enhver tid er fornøden til arbeidets
drift.
12. (Om indhegning).
13. (Om stilladsers bredde).
14. Overtrædelse af foranstående forskrifter vil
kunne pådrage vedkommende tiltale og straf.
15. Forskrifterne, hvoraf et eksemplar gjennem
bygningsinspektørerne vil bliye afgivet til
enhver bygningsanmelder ved anmeldelsens
approbation, bliver at opslå på
byggepladsens indhegning.
16. Politibekjendtgjørelse af 26de Juni 1883
angående bygningsstilladser m. v. sættes
herved ud af kraft.
Ildens indflydelse på beton,
I anledning af en notis i «Teknisk Ugeblad»
no. 44, fra først af hentet fra dansk « Telm.
Tidsskrift* efter «The Eailway Engincer* om
cementbetons formentlig ringe ildssikkerhed, vil
indsenderen tillade sig at forsøge at gjendrive denne
formodning med nogle eksempler, dels fra egen
erfaring og dels hentede fra udenlandske
autoriteters undersøgelser.
I året 1886 blev det hele dampmaskinrum
ved en stor uldvarefabrik i Sverige overhvælvet
med betonhvælv på jerndragere i en tykkelse af
omtr. 30 cm., og blev der særlig rettet
opmærksomhed på, at jernbjælkerne blev godt indklædte
i cement, så at den undre puds var omtr. 5 cm,
tyk og det øvre lag omtr. 12 cm, over
jernbjælkerne, altså med en tykkelse af tilsammen
omtr. 47 cm.; på dette gulv ligesom i etagen
ovenover var opstillet nogle svære vævstole og
kalandere. Kort efterat arbeidet var færdigt,
udbrød der ildebrand, hvorved hele fabriken
totalt nedbrændte, men betonhvælvet over
maskinrummet viste sig at have modstået såvel ild og
vand som nedstyrtningen af de tunge jerndele
fra bygningens øvre etager; dampmaskinen var
omtrentlig ubeskadiget, trods heden havde været
så sterk ovenpå hvælvet, at forskjellige af de
nedstyrtede jerndele var smeltede og flydt ud
over cementgulvet på omtalte betonhvælv. Dette
bevis på betonhvælvets ildssikkerhed ledede også
til, at betonhvælv ved gjenopføreisen af fabriken
benyttedes mellem alle etager (fabriken kostede
ved gjenopførelsen omtr. 2 millioner kroner og
beskjæftiger henimod l 200 personer).
Nogle år senere udbrød der en ildebrand i
en anden by i Sverige, hvorved også et nyopført
hus, forsynet med hovedtrap af stampet
cementbeton nedbrændte; efter brandens ophør viste det
sig, at trappen var faldt trafikabel, og havde
trinene udholdt heden og vandpåsprøitningen uden
andet tegn til deformation, end at omtr. l1/z" af
selve massen var opsmuldret. Tilslut skal det
være mig tilladt at referere nogle resultater over
ildprøver foretagne i Berlin i tiden 9de til Ilte
Februar 1893 under ledelse af hr. branddirektør
Stude, hvorved kom til anvendelse forskjellige
methoder for opnåelse af ildssikkerhed. Prøverne
fore toges i en bygning, som i forskjellige rum
indeholdt forråd af farver, lak, fernis, petroleum,
trævareoplag samt en fuldstændig indredet
be-boelsesbekvemmelighed. Efter en længere
prøvning af forskjellige ildssikre materialier med et
gjennemgående dårligt resultat, lyder raporten
således:
«Den Ilte Februar blev hele trappehuset,
som var fyldt med ved, sat i brand (trappen var
opført dels af træ- og dels af granit-, jernplade-,
og cemeiitbetontrin). En kolosal stikflamme
hærjede inden kort tid i trappehuset og slog helt
op i taget, hvor den antændte spærrerne.
Branden blev slukket efter en times forløb, og nu
viste sig følgende interessante resultat.
Trætrappen var naturligvis fuldstændig opbrændt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
