Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Tekniske nyheder - En torpedobåd af aluminium - Apparat for materialundersøgelse - Tandstang-jernbane i Japan - Elektrisk belysning af jernbanevogne - Fremstilling af natron og klorkalk ved elektrolyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
TEKNISK UGEBLAD.
15 november 1894
matisk har ladet udføre ved sit verksted i Poplar. Forsøgene
med aluminium gik ud på at fastslå dets stivhed, den mest
passende temperatur ved hvilken det lader sig bearbeide, dets
korrosion o. s. v. Man fandt først, at det var nødvendig at
legere metallet, hvorved dets styrke for stræk steg fra 9 tons
pr. n" (omtr, 1400 kg. pr. cm.2) til omtrent det dobbelte.
Legeringen er hovedsagelig 6 % kobber og resten aluminium.
Med hensyn til stivhed o. s. v. kom man da til det resultat,
at man forøgede alle materialdimensioner med 25 °/o over de
tilsvarende for stål, og da aluminium veier omtrent en
trediedel af stålet, følger deraf at skrogets vægt blev bragt ned
til omtrent det halve, eller fra 4 tons for stål, til 2 tons for
aluminium. Forat få en såvidt mulig nøiagtig erfaring for
metallets korrosion blev 2 aluminiumsplader nøiagtig veiet,
og befæstet på siderne af et forkobret seilskib, idet 2
kobberplader blev borttaget og erstattet med alluminiumsplader.
Skibet foretog så en reise verden rundt, og derefter blev
aluminiumspladerne aftaget og veiet påny, hvorved man fandt,
at de kun var ganske ubetydelig angrebne. Aluminiets værste
fiende er alkalier, som angriber det stærkt, og ligeledes varme.
Det smelter ved middelmådig Ophedning og mister meget af
sin styrke ved forholdsvis lidet lav temperatur. Ved
bygningen af denne torpedobåd havde man dog ingen rnoie med at
undgå begge disse farer. Ingen plader eller vinkler blev
tilladt at bringes i berøring med ilden, alt blev bøiet i kold
tilstand. Spanterne blev sat lidt tættere sammen end man
pleier at bruge for stål. Forøvrigt blev båden bygget på
almindelig måde, og tredobbelt klinket med aluminiumsnagler.
Maskinen er en triple-ekspansionsmaskine, afbalanseret efter
Yarroiv’s system, og driver en almninium-bronce-skruepropel
med en hastighed af fra 580 til 600 omdreininger i min.
Kjedlen er en Yarrows almindelig vandrørskjedel.
Skroget kom til at koste omtr. kr. 18 000 mere end om
det var bleven bygget af stål. På den anden side havde
man en besparelse af 2 tons i vægt, en forøget hastighed af
3!/2 knob mere end torpedobåde af stål af samme klasse og
dimensioner, tidligere bygget af samme firma for den britiske
marine.
Ved alle de prøveture, som blev foretaget med denne
torpedobåd, lagde man særligt merke til, at den var
fuldstændig fri for vibrationer og støi i maskinrummet. For en
del må dette tilskrives maskineriets konstruktion, men meget
er også en følge af materialet i skroget. Uagtet aluminium
er et af de mest klangfulde materialer, som findes, viste det
sig at forholde sig ganske anderledes end stål med hensyn
til at forplante lyd. Medens den mindste støi bliver forøget
til det mangedobbelte i et tyndt stålskrog, bliver den sva^kket
til intet i et aluminiumskrog, - det nye metal synes at
forholde sig nogenlunde som træ. Dette har jo sin store
betydning i militær henseende, idet en sådan torpedobåd i nattens
stilhed kan nærme sig fienden uden at blive hørt.
Alt i alt har Yarrow & Co. opnået et merkeligt godt
resultat af såvel teknisk som militær interesse, og det har
lykkedes dem at bygge den bedste torpedobåd, som hidtil
eksisterer af denne størrelse.
Nu står det kun tilbage for aluminiumsfabrikanterne at
forbedre fremstillingsmåde!! og levere materialet til en
billigere pris, såat det nye metal kan få videre udbredelse.
ka. Apparat for materialundersøgelse. En fransk
ingeniør har opfundet et nyt apparat til undersøgelse af
metaller. Apparatet hjælper til at finde mulige feil i
metallernes indre. Det er et "Perkussions-apparat", d. v. s. en
liden hammer, som, idet den føres langsefter det stykke, der
undersøges, slår regelmæssige, hurtigt på hinanden følgende
slag på dette. Kontrollerer man den herved fremkaldte tone
med en telefon, så vil enhver uregelmæssighed i klangen,
der er en følge af Uensartethed i metallet, straks høres, og
feilen i det indre af den undersøgte gjenstand nøiagtig kunne
påvises. På denne måde siges det at have været muligt ved
en større leveranse af jernbaneskinner til det franske
Nord-baneselskab at finde flere feil, der ellers rimeligvis var blevne
uopdagede.
=f=. Tandstangjernbane i Japan mellem Tokio og
Nå o ty e t su. Banen er bygget 1890-93. Flere strækninger
med stigning af l : 15 overvindes med tandstang. Et og
samme lokomotiv af Abt’s kombinerede system, anvendes både
på tandstangstignillgerne og på de vanlige adhæsionsstigninger.
Lokomotivet kan trække 100 ton op l : 15 med 8 km. fart
i timen og samme vægt på l : 40 med 17 km. fart.
En gineering for 19de Okt. indeholder udførlig illustreret
beskrivelse.
\J. Elektrisk belysning* af jernbanevogne er iværksat
på Gejle-/)a/ajernbanen. Akkumulatorerne er opstillet i en
boggievogn. Ladniugsstrømnien overføres fra dynamoen ved
kabelledninger, så at akkumulatorerne ikke behøver at flyttes
ved ladningen. Hver akkumulatorvogn indeholder 27
elementer, der er nok til at underholde belysningen i et tog mellem
(lefle og Orsa frem og tilbage. Lamperne i hele toget
til-sees af konduktøren, og de elektriske signallanterner
kobler sig selv ind, når de stilles på plads.
oo. Fremstilling af natron og klorkalk ved
elektrolyse. Allgemeine Elektricitåts Gesellschaft i Berlin opretter
for Øieblikket en fabrik i Bitter f eld, hvor man ved
elektrolyse af kogsaltet vil spalte dette i natron og klor, for heraf
senere at fremstille klorkalk og ætsnatron. I Bitterfeld er
de nødvendige råmaterialer, nemlig kogsalt og kul billige at
erholde; desuden er stedet et krydsningspunkt for flere
af de større jernbanelinjer og ligger lige ved Elben, hvor
man har brunkul i nærheden.
Fabrikken skal årlig fremstille 6000 t. klorkalk eller
omtrent */a a^ Tysklands årlige forbrug. Da ætsnatron vindes
som biprodukt, vil som følge heraf klorkalken kunne sælges
billigt.
Om nogle måneder skal bedriften allerede være i gang.
En fabrik i Griesheim ved Frankfurt a M., der med stor
fordel allerede i flere år har fremstillet soda og klorkalk ved
elektrolytisk spaltning af kogsalt, opretter ligeledes for
Øieblikket en lignende større bedrift i Bitterfeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
