Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 46
TEKNISK UGEBLAD.
359
Foreningsefterretninger,
I Ingeniør- og- Arkitektforeningens mode den 9de
November 1894 var tilstede 42 medlemmer. Formand, arkitekt
P. Due.
Efterat protokollen for sidste møde var oplæst og
vedtaget, oplæste formanden en fra ekspeditionssekretæren for
skolevæsenet modtagen skrivelse af 7de November 1894,
hvormed som bilag fulgte indberetning fra arkitekt Berle om en
af ham med stipendium foretagen reise til udlandet. Efter
formandens forslag blev besluttet at oversende beretningen
til Arkitekt-gruppen med anmodning om efter afbenyttelse
at sende den til tidsskrifternes redaktør.
Hr. driftsbestyrer Mellbye holdt derefter indledende
foredrag til fortsættelse af diskussionen om Kristiania
jernbanestation og om sammenbindingsbanen mellem disse:
Ved afslutningen uf mit foredrag om Øst- og
Vestbane-statiouerne i Kristiania samt om forbindelsesbanen mellem
disse henledede jeg opmærksomheden på et samme dag i
"Teknisk Ugeblad" no. 42 fremsat forslag af d’hrr, ingeniører
Fenger-Krog og Johannesen om en hoved- eller
endestation ved Maj or s tuen for en Nordbane og
eventuelt en Bergensbane ellerRingeriksbane. Jeg
fandt dengang ikke’ at kunne udtale mig om forslaget, som
jeg ganske flygtig havde gjennemlæst. Jeg har senere
nærmere tænkt over dette, og jeg skal idag kortelig udtale min
mening derom.
Forslaget går, som man vil have bemærket, ud på en
ndestation for de to nævnte baner under visse
forudsætninger i strøget Majorstuen - vestre Akers kirke.
Bergensbanen skulde, forsåvidt den ikke allerede føres
ind på Nordbanen over Heen komme over Eingerike, gjennem
Bærum og vestre Aker på selvstændig, høiere beliggende
linje end Vestbanernes, frem til Majorstustationen.*)
Forudsætningen for tidligere forslag om Bergensbanen er,
at denne over Eingerike ved Sandviken føres ind på
Vestbanen. Nordbanen er af forslagsstillerne forudsat
bredsporet, om Bergensbanen s sporvidde nævnes intet; men
det må antages, at denne skal være smalsporet. Stationen
ved Majorstuen bliver således en kombineret bred- og s m
al-sporet station. Her trænges således betydelig plads.
Længden af stationstomten er angivet til 800 å 1000 m.
den er neppe mere end 800 m. effektiv. Til sammenligning
kan anføres, at Hamar stations længde er 900 å l 020 m.
Kristiania Østbanestations længde 800 å l 600 m. Kristiania
Vestbanestations længde omtr. 800 m.
Fra denne station er det så meningen at føre
forbin-delsesspor - et sydover til havnen og bryggerne langs
Frognerelven frem til Vestbanerne omtrent ved Grulbrandsens
løkke (vestenfor Skarpsno), ogetandetforbindelsesspor
tilbage over Nordbanen til forbi Ullevolds lazaretter, hvor
forbindelsessporet bøier i østlig retning over Akerselven i
nærheden af papirfabrikkerne, videre langs østsiden af
Akerselven i kort tunnel frem til Beierbroen, det svinger så over
Eodeløkken og østenom Tøien have ind til et sted på
hovedbanen.
*) Ekspeditionslokalerne får antagelig en beliggenhed
omtrent midtveis mellem Majorstuen og vestre Akers kirke.
Når der i det efterfølgende nævnes station ved
Major-stuen menes anførte beliggenhed mellem Majorstuen og
vestre Akers kirke.
Af disse forbindelseslinjer er linj en sydover
fra Majorstuen til Bygdø station, såvidt skjønnes, af
forslagsstillerne tænkt kombineret bredt og smalt spor.
Hvorledes det her skal forholde?, - enten lade det smale spor føres
over i Vestbanens spor og lade det brede spor føre på egen
planering eller om det 3 skinnede system skal føres videre
frem til Vestbanestationeii og bryggerne på egen planering,
eller om det ved tilknytningspunktet ved Vestbanen skal
forbindes med hovedsporene herom, - får man ingen oplysning i
forslaget. Jeg skulde dog tilråde i sikkerhedens interesse,
at det brede, eller det 3 skinnede spor førtes til Vestbanernes
godsstation på egen planering. Men når nu dette 3 skinnede
spor kommer frem til Vestbanens godsstation, så får man,
da et bryggespor alene neppe kan tilfredsstille behovet,
visselig en meget vanskelig opgave at løse for at bringe et
sådant spor i forbindelse med bryggesporene og godstomten,
idet man neppe kan undgå at krydse stationens veksler og
spor, selvfølgelig til overmåde og uberegnelig stor gene for
skiftningen m. v. på stationen. Det kan heller ikke undgåes,
at det brede eller 3 skinnede spor må krydse Vestbanens
hovedspor ved tilknytningspunktet, - en stor ulempe, idet
stedet vil blive mindre sikkert at passere. At alt dette vil blive
kostbart - ja meget kostbart, siger sig selv. Det andet
forbindelsesspor skulde formentlig kun være bredsporet.
Jeg går ud fra, at så er forslagsstillernes mening. Dette
forbindelsesspor er traceret med halve og kvart cirklers kurver
med 100 m. radius. Da Nordbanen antages at blive en
trælastførende bane for både 2, 3 og 4 vognlæs, er de nævnte
kurver alt for knappe. Jeg lægger imidlertid mindre vægt
på dette punkt, da udkastet kun er at betragte som
foreløbig.
Hvorvidt terrængforholdene tillader at lægge
Bergensbanen eller Ringeriksbanen på en høiereliggende planering
gjennem Bærum til Kristiania samt øvrigt arrangement ordnet
på den i forslaget antydede måde - derom er jeg for lidet
lokalkjendt til at udtale mig for tiden. Vist er det, at
banen vil blive meget dyrere.
Et forslag, som det foreliggende, kan ikke blot
bedømmes fra et teknisk synspunkt; der er en anden ikke
mindre væsentlig faktor, som gjør sig gjældende, og det
er den kommercielle eller, om man vil: trafikkravet
spiller en fremtrædende rolle. Men denne side af
sagen er lidet påagtet i det fremsatte forslag. Den er
imidlertid et vigtigt moment med hensyn til afgjørelsen af
spørgsmålet om valget af en stations beliggenhed, så man nok må
medtage dette moment under overveielserne. En undersøgelse
heraf skal jeg i al korthed i det efterfølgende nærmere gå
ind på.
Såvidt jeg har kunnet opfatte det, er det meningen, at
al trafik med undtagelse af den, der direkte går over byens
brygger, jskulde udmunde og udgå fra den foreslåede station
ved Majorstuen - i al fald er det meningen, at stationen
skulde blive endestation for al persontrafik, og hvad
dertil hører. Denne gren af trafiken vil jeg først omtale.
Der fremstiller sig da for det første det spørgsmål:
Er en station ved Majorstuen bekvemt
beliggende for den større trafik med de i Kristiania
etablerede forhold for øie? Hertil må jeg for min del
svare: N ei! Forholdet er jo det, at den væsentligste
persontrafik med vore jernbaner består af folk, som reiser i en
eller anden forretning. For sådanne er det magtpåliggende
at komme så nær forretningsstrøget som muligt, både for at
spare tid og for at spare udgifter til befordring ind i
forretningsstrøget. De, som bor langs en jernbane inden en afstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
