Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Polyteknisk forening - Blad- og bognyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4G
TEKNISK UGEBLAD.
8GB
begrænsede, hvortil formanden bemærkede, at det også var
hans ønske, men sagen var vigtig.
Ingeniør Roshauw troede det var et almindeligt ønske at
kunne kjøre så langt ind i byerne som mulig.
Han imødegik ’nærmere Stenberg med hensyn til
stationernes beliggenhed i de forskjellige tyske byer og troede
med Stønner og foredragsholderen at meget burde ofres for
at blive ved forretningslivets midtpunkt. Men plads måtte
skaffes hurtig. Hamburg havde indrettet sig med
lokalbanegårde, men hovedbanegården lå i midtpunktet. Ialfald
såvidt han hidtil kunde se, troede han man kunde blive
stående herved.
Ingeniør Et O. Johannesen fremhævede, at der i forslaget
ikke var tale om at flytte, kun at aflaste stationerne.
Ingeniør Stenberg gav yderligere oplysninger om
stationerne i udlandet. Taleren havde ikke sagt, at det ikke var
en fordel at bibeholde stationerne ved centrum, men at man
var bl e ven tvangen til at at lægge dem udenfor. Det er
et pengespørgsmål.
Overingeniør Lekve mente ligeoverfor hr. Heyerdahls
bemærkning, at man, når man havde vigtige spørgsmål fore,
heller burde forlænge diskussionen end forkorte den.
Ingeniør E. Jonassen oplyste, at man i New-York ikke
havde havt let for at få stationen ind, men store summer
var anvendt derpå, ligeså i mange andre amerikanske byer.
Formanden takkede foredragsholderen og de herrer, som
havde bidraget til sagens belysning ved at deltage i dens
drøftelse og hævede mødet.
I Polyteknisk forenings møde den 13de dennes, formand
veidirektør Krag, gav hr. gastekniker Mejlænder endel
interessante meddelelser om det Auerske gas g lødelys.
Glødelysets opfinder var Carl Auer von Welsbach, der under kemiske
undersøgelser over enkelte metaloksyder (t h o r i u m, zirkon,
lanthan, ytrium, cerium o. s. v.) lagde mærke til disses
stærke lysemission under glødning. Lysstyrkeforholdet hos
disse, samt lysets farve var forskjellig; ved blanding kunde
han så opnå vilkårlig farve og midlere lysstyrke,
Thorium har forholdsvis lysstyrke 32 med glødefarve:
hvid, svag blålig.
L au t h an har forholdsvis lysstyrke 28 med glødefarve:
ren, hvid.
Ytrium har forholdsvis lysstyrke 23 med glødefarve:
gulhvid.
Zirkon har forholdsvis lysstyrke 15 med glødefarve: hvid.
Cerium har forholdsvis lysstyrke 5 med glødefarve: rød.
Prisen på disse metaller er steget særdeles i de senere
år. Mineralet thorit f. eks, der 1892 kostede 25 kr. pr. kg.,
står nu i en pris af omtr. 300 kr.
Hr. Mej lænder gjennemgik derpå under forevisning
fremstillingen af glødehætterne; disse består af lintrådvæv i konisk
form, der er dyppet i en opløsning af disse metaloksyder;
lintråden afbrændes så, hvorpå hætten sintres sammen under
høi temperatur til fastere form. Hætten anbringes til brug
over en hertil konstrueret Bunsenbrænder. Pris pr. styk er
kr. 3.25, dens varighed er meget forskjellig, op til 1000
brænd-timer med et 100 liters gasforbrug pr. time med primær
lysstyrke 60 normallys, der dog efter enkelte undersøgelser kan
aftage med 36 pct. efter 500 timer, efter andre
undersøgelser kun til 52 normallys efter l 000 timer. Lyssvag gas kan
selvfølgelig anvendes til dette glødetys. Jernpartikler i gasen
har skadelig indflydelser på hætten, hvorfor vandgas før ikke
kunde anvendes. Nu derimod kan vandgas anvendes efter
forudgået rensning med koncentreret svovlsyre. Som en heldig
egenskab må fremholdes, at lyset udstråler liden varme, samt
udsender forholdsvis færre forbrændingsprodukter. Lampen
forbruger forholdsvis lidet gas. For eksempel forbruger en
Auerlampe pr. 100 normallys 200 liter pr. time.
Kegenerativlampe - 430 " "
Rundbrænder - 900 " "
Snitbrænder - 1100 " "
Auerlyset er forholdsvis mere økonomisk ved høi gaspris
end ved lav.
Auerlys med vandgas skal efter tyske undersøgelser koste
forholdsvis 7.4, med lysgas 19.6.
Auerlys udstråler for l 000 normallys omtr. 4 500
varmeenheder, elektrisk lys omtr, 3 710 og en alm. fladbrænder
omtr. 47000 varmeenheder.
Lampeglasset springer ofte itu, når hætten revner, idet
en stikflamme når glasset. I denne henseende skal
glimmer g l a s have vist sig heldig. Prøver af norsk tilvirkning
forevistes; de skulde være bedre end de tilsvarende
udenlandske.
Formanden takkede hr. Sunde for hans arbeide for
gjen-nemførelsen af lysgasens prisnedsættelse her i Kristiania.
Sunde rettede en tak til foreningen og foredragsholderen
for det arbeide, de havde ydet i samme Øiemed.
Overretssagfører Bruun udtalte ønskeligheden af en
lignende prisnedsættelse af kogegasen. Han fremholdt
Auer-lampens økonomiske og sanitære fordele og mente, at denne
sammen med vandgasen som brændematerial havde en stor
fremtid for sig.
Direktør Sinding sluttede sig til hr. Bruun; han mente,
at vi ved Auerbrændere og den billige vandgas var trådt
ind i en epoke g j øren d e omvæltning -at byerne ved
et vandgasverk vilde kunne skaffe billigt lys, opvarmning
og drivkraft.
Stadskemiker Schmelck mente, at man her i landet neppe
vil kunne fremstille mere end */a ton thorit pr. år, og da
dette ikke vilde tilfredsstille behovet og Norge er det eneste
land, hvor mineralet vides at forekomme, idet de ubetydelige
mængder som er påvist i Amerika ikke kan regnes.
Han omtalte fordelagtig de fremlagte prøver på norsk
lampeglas af glimmer.
Blad- og bognyt.
Af det tidligere bebudede "Norsk Tidsskrift for
Håndværk og Industri" foreligger nu som no. l et prøvenummer,
i det væsentlige med følgende indhold: Statistik fra
vore næring s vei e. - Kunsten og håndværket. -
Vor træmas s e industri.
Vi byder den nye kollega velkommen.
Indhold af forskjellige tidsskrifter:
Engineer, 9 Nov. Den franske kanal mellem de to
have (ill.). Om styring af elektriske lysmaskiner (ill).
Engineering, 9 Nov. Maskine til mursten
fabrikation af tørt ler (i støvform) (ill.).
Samme blad 19 Okt. The Manchester Steam Users
Association har for kort tid siden udsendt til medlemmerne en ny,
gjennemseet og forøget udgave af sine Instrukser for
dampkjedlers betjening. Det hovedsagelige indhold er
indtaget i Engineering.
Electrical Review, N. Y., 31 Okt. Kan T-skinnen bruges
tilfredsstillende i brolagte gader?
Scientific American, 27 Okt. Yarrow’s aluminiums
torpedobåd (ill.). Røgfortæringsapparat (ill.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
