Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Skibet „Reform“, af K. Zimmer - Elektrisk kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
TEKNISK UGEBLAD.
6 december 189å
var egentlig kontraheret til 60 eff. hk. og skulde
drive det lastede skib med en fart af 5 mile.
Bremseforsøg har vist, at maskinen er på 75
hk. og farten var på prøveturen – med 200
tons ballast og 9’-6" dybgående - omtr. 6
knob. Oljeforbruget (120° «test. Eoyal Standard*
olje) blev ikke målt. Propellen er tobladet og
vingerne kan ved rathjul fra maskinrummet stilles
fra «forover» til «agterover» medens maskinen
vedbliver at gå én vei« Fra propelmaskinen
drives også ved friktionsudveksling en på dækket
stående «winch» til ankerhivning, seilsætning og
losning. Maskinen er anbragt helt agter og ved
vandtæt skot skilt fra lasterummet.
Petrole-umsbeholderne er også agter. Ekshausten gar op
gjennem mes anmas ten.
Norsk Veritas besigtelsesmand, hr. ingeniør
Harloff foretog en del manøvrer med maskinen,
der viste sig tilfredsstillende. Fra fuld fart
forover (53/4 knob) tog skibet 31/?, min. før det
begyndte at gå agterover. Maskinen sattes igang
fra 4*/2-9Y2 min. Når den er kold og der da
skal startes, behøves omtr. 20-30 min. Maskinen
er 2 cylindrisk med omtr. 15" diam, stempel og
to krumtapper i 90° vinkel. Petroleumsgasen
eksploderer både på over og undersiden af
stemplet, således at man med denne oljemaskine
får 2 eksplosioner i en Omdreining. Antændelse
af gasen sker ved elektricitet. Antal omdreininger
omtr. 200 i min.
Propellen er som før nævnt tobladet, system
Priestmann & Nicholsons improvement on Mc.
Glas-sons feaihering propeller; diameter 6 fod, stigning
3-3x/2 fod på prøveturen. 3x/2 fod viste sig
under de forhåndenværende forholde at give
bedst resultat.
En stor ulempe er det indskrænkede
maskinrum og det er at frygte, at betjeningen og
ialfald sikkert, at tiden for igangsætningen vil lide
under dette. Det bemærkes, at på prøveturen
var maskinskottet ikke klinket for.
Skibet eies af hr, Thorstein Bryne m. fl., er
konstrueret af hr. skibsbygmester j?. Hcerem og
bygget af Stavanger Støberi & Dok, der i «Eeform»
har leveret et i enhver henseende solid og smukt
arbeide.
Elektrisk kraftoverføring.
På anmodning af flere hidsættes et kort
uddrag af hr. elektrotekniker Mohris foredrag i
Polyteknisk forening den 17de April d. å.
Spørgsmålet om vandfaldenes betydning for elektrisk
kraftoverføring kan opstilles således: Er det praktisk muligt
nu at drive industrielle anlæg med elektricitet, når kraften
tages fra vandfald i en afstand af indtil 50 km. fra
forbrugsstedet, og kan overføringen fuldt sikkert ske ved
luftledninger? Førend jeg går over til det egentlige
realitetsspørgsmål, er der en sag, jeg vil lægge mine herrer på hjertet,
det er spørgsmålet om de sociale forholde, der står i nøie
forbindelse med vore vandfalds udnyttelse. Vi ved alle, at
strikerne i England - gjorde vore kul så kostbare (i vinter).
Kul og vandkraft er næsten vore eneste energikilder, og om
priserne stiger svært på kullene, da ved vi selv, hvorledes
det vil gå, megen drift vil blive nødsaget til at indstilles.
De sociale forholde spiller derfor en overordentlig rolle netop
her. Man behøver vel neppe at frygte for, at kulpriserne
skal stige på grund af aftagen i kulmængden, derimod er det
rimeligt at arbeidslønnen ved bjergverksdriften i kulgruberne
med tiden vil stige alene på grund af sociale forholde;
indtræder dette i en ikke altfor fjern fremtid, så giver dette
udsigter til, at udnyttelsen af vore vandfald vil gå et kraftigt
skridt fremover.
Når der her i landet er spørgsmål for en kommune eller
privat at skaffe sig drivkraft for et eller andet Øiemed,
undersøger man nøie, hvad der i økonomisk henseende vil være
det fordelagtigste, hvad enten dampmaskiner eller vandkraft,
og herefter falder afgjørelsen. Under et ophold i Schweiz
havde jeg anledning til at konferere med flere anseede
fagmænd om dette spørgsmål, og disse udtalte, at når man i
Schweiz ved det slags industrielle anlæg så hyppig gik løs
på vandkraft, da havde dette hovedsagelig sin grund deri, at
man frygtede for at på grund af de sociale forholde
kulproduktionen skulde aftage og kulpriserne stige, hvorved
anlæggenes drift eventuelt senere måtte indstilles; dette blev
nævnt fra flere hold. Ved anvendelse af vandkraft derimod
var man fri og fuldt uafhængig i dette såre vigtige
spørgsmål, hvilket i Schweiz synes at blive tillagt en merkelig stor
vegt. Jeg finder denne opfatning, der ofte gjorde sig
gjældende og stadig blev fremhævet af flere fagmænd, af en så
stor betydning også for vort land, at jeg i første række har
villet påpege det, overbevist om, at også for vort lands
vedkommende, der i denne retning omtrent er ligestillet
med Schweiz, dette spørgsmål må tages under alvorlig
overveielse såvel af det offentlige som af private. Sjelden eller
aldrig har jeg, som bemerket, hørt, at dette spørgsmål har
havt nogensomhelst indflydelse på valg af drivkraft
herhjemme. Udnyttelsen af Schweiz’s naturkræfter, om hvis
betydning der vel neppe kan være tvivl, er sikkert i
væsentlig grad bleven påskyndet netop ved usikkerheden af
kulforsyningen.
Før vi nu går over til at anstille en betragtning over
de elektriske maskiner, transformatorer og ledninger, skal vi
i korthed omtale udviklingen af den elektriske maskinteknik,
som specielt her har sin særlige interesse. Man undres ofte
over den overordentlige hurtige udvikling i elektrotekniken,
især den elektriske maskinteknik. Denne har virkelig også
udviklet sig betydelig hurtigere end dampmaskintekniken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
