Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Elektrisk kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
886
TEKNISK UGEBLAD.
O december 18*))
Vi går nu over til de elektriske vekselstrømmotorer, hvor
elektriciteten omsættes i mekanisk kraft. Vi skal beskrive
de nyeste vekselstrømmotorer, der nu installeres rundt
omkring i Schweiz ved mange anlæg med drivkraft fra
vandfald. Vekselstrømmen egner sig fortræffelig til overføring og
fordeling af elektrisk energi; den har derfor fundet en
almindelig og stigende anvendelse; i Schweiz påstod man, at
overføring og fordeling af elektrisk energi på store afstande
og for store distrikter alene tilkommer vekselstrømmen.
Indtil den nyeste tid har man manglet en vekselstrømmoter,
der kan komme op imod en ligerettet motor, hvad de
praktiske egenskaber angår. Trangen har været stor til en
praktisk vekselstrømmotor. De store udenlandske elektriske
maskinfabrikker i Schweiz og Tyskland har ofret meget
arbeide på at løse denne opgave. Det er nu lykkedes at
konstruere en vekselstrømmotor, der besidder alle de
egenskaber der udmærker den almindelige motor for ligerettet
strøm. Disse nye vekselstrømmotorer løber an ved fuld
belastning. De løber næsten lydløst og altid uden funker, fordi
disse motorer hverken har kommutator eller børster eller
nogensomhelst bevægelige kontakter. Motorerne har
selvsmørende lager og er beskyttet fuldstændig mod ydre
beskadigelser og fordrer sågodtsom slet intet tilsyn.
Nytte-eifekten er lige så stor som ved andre ligerettede motorer
af samme størrelse. De kan anvendes til hvilkensomhelst
drift og kan opstilles overalt på tørre steder, uden større
fundamenter, de mindre motorer endog hyppigt på konsoler
på væggen. Vekselstrømmotorerne er konstruerede for en
spænding af 100-200 volt og arbeider med 40-65 totale
strøm vekslinger pr. sekund, passer således godt til et
ledningsnet for vekselstrøm ved et af de almindelige
vekselstrøm-lysanlæg. De mindre typer af vekselstrømmotorer kan
tilknyttes ledningsnettet aldeles som lamper. Ved større
motorer 3-10 h.k. der skal drives på samme tid, som der
afgives lys, bør man for hver motor, eller gruppe af motorer
opstille en almindelig transformator, der altså får strømmen
fra den høispændte primære ledning. En komplet
motorstation består ialmindelighed af l motor, l skinnesyhtem
eller ramme for at kunne forsky ve motoren og derved strække
drivremmen, og endelig strømnøglen med sikkerhedsapparat.
Hvilke fordele fremfor andre kraftmaskiner opnåes nu
ved elektriske motorer, der, som nævnt, kan benyttes til alt
muligt?
Anlægsomkostningerne er for det første mindre end ved
dampmaskiner og gasmaskiner, de behøver mindre plads
og udvikler ingen røg, damp eller varme, endvidere er de
overmåde renslige og aldeles ufarlige; derfor kan man
opstille disse motorer selv i beboede rum; deres gang er næsten
lysløs, de behøver intet vedvarende tilsyn og de er altid
færdige til drift. De har en høi nytteeffekt, selv ved mindre
maskiner er nytteeffekten omtr. 80 %. Endelig må vi nævne
som særlig vigtigt, at omdreiningsantallet af motoren ved
fuldbelastning og uden belastning blot varierer et par procent,
at den sættes i bevægelse ved fuld belastning og ikke
standser ved momentane betydelige overbelastninger. Jeg omtalte,
at disse elektromotorers konstruktion var overordentlig enkel.
De består af en ring af blødt jernblik, der står fast i en
støbejerns armatur og er omviklet med en inducerende
vinding ; ledningerne føres direkte til klemmerne, der er anbragt
ovenpå selve motoren. Den bevægelige del består af en
jernkjerne, i hvis pereferi der er indsat isolerede
kobberstænger. Der findes således ingen børster eller slibekontakter.
Luftledningerne er den del af den elektriske
kraftoverføring, der fordrer vor største opmærksomhed, da
netop driftssikkerheden for største delen må sige« at afhænge
af luftledningernes konstruktion. De er også mer end
nogen anden del af anlægget udsatte for beskadigelser,
der kan indvirke forstyrrende på det hele anlæg. Ledningerne
består af blank kobbertråd af forskjellig tykkelse, ved stor
kraft op til 7 å 8 mm. diam.; disse ledninger er ved
høie spændinger fæstede til Porcelænsisolatorer, såkaldte
oljeisolatorer, der atter ved jern er fæstede til solide
træstolper og således føres ledningerne frem på en måde som
telegraftråde, men selvfølgelig af en gjennemgående betydelig
sterkere konstruktion. Da distansen i forhold til
telegraftråde altid er betydelig mindre, kan der anvendes så meget
st’arre omhu ved anlæggets udførelse, ligesom man som følge
af anlæggets karakter, også har anledning til at ofre et
langt større beløb på soliditeten. Kun udsøgte materialier
for ledningsstolpernes vedkommende kommer her til
anvendelse, solide stokke, der af økonomiske hensyn her kan
tillades satte betydelig nærmere end ved telegraf anlæg, og
dertil en konstruktion med dobbelte stænger. Dette er af
overordentlig betydning for det hele anlægs sikkerhed, idet storme
og snefald på grund af et sådant anlægs overordentlige
soliditet ikke kan tænkes at have nogen forstyrrende indflydelse
og man kan derfor heller ikke med rette sammenligne disse
ledninger med telefonledninger. T vort skovrige land må
man særlig have opmærksomheden henvendt på, at ledningerne
ikke kommer i berøring med træ eller løse grene, da dette
let kan forårsage driftsforstyrrelser. At opfylde denne
betingelse vil her neppe falde vanskeligt, da distansen i forhold
til telegraflinjerne er relativ liden og neppe vil overskride et
par mil, hvoraf da atter neppe den hele distanse er bedækket
med skov.
Efter disse betragtninger vil vi et øieblik se på praksis.
Vi finder da, at der er et stort antal sterkstrømanlæg med
luftledninger, der årevis har været igang og drives
med praktisk tilfredsstillende resultater. Specielt findes
mange sådanne anlæg i Amerika, der kan se tilbage på en
lang årrækkes driftsresultater. Der er her høstet en rig
erfaring, /som kan komme os til megen nytte. De store
firmaer derover, således General Electric Co., Westinghouse
electric comp. og Brush electric comp. sidder inde med de
fleste og bedste erfaringer. Det er betegnende, at disse
firmaer absolut ingen betænkelighed har ved at føre blanke
kobberledninger i en afstand op til 100 km. jeg har
meddelelser herom fra disse firmaer, ligesom en række andre
amerikanske fagmænd, og samtlige udtaler, at der ved et
fagmæssigt og solid udført anlæg ikke kunde tænkes, at
driftsforstyrrelser skulde kunne forekomme på grund af
luftledninger, og det på langt større distanser end her
almindelig er tale om. Ser vi hen til Europa, er
Schweiz og Italien de lande, hvor luftsterkstrømledninger er
mest anvendte; og at man nu i disse lande den dag idag
fremdeles i stor skala går løs på anlæg med
luftledninger, afgiver dog et tydeligt bevis for, at de mange års
indhentede erfaringer er gunstige og anbefalelsesværdige for
praksis. De store firmaer Maschienenfabrik Oerlikon,
Com-pagnie de l’Industri electric og Brown, Boweri & Gie. har
på dette område vistnok de bedste og sikreste erfaringer,
som vi besidder i Europa; af disse firmaer er udført et stort
antal anlæg med luftledninger, og daglig anlægges flere.
Ifjor høst besøgte jeg, som tidligere nævnt, en række
sådanne anlæg nede i Schweiz, og beretningerne fra
uinteresseret hold, specielt for luftledningers vedkommende lød
ubetinget gunstige. En række autoriteter har også undersøgt
luftledninger, og har ligeledes udtalt sig overordentlig
gunstigt ligeoverfor den opnåede driftssikkerhed.
Sammenfatter vi nu de resultater, der foreligger såvel fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
