- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
391

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 6 december 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forenings elektrikergruppe - Blad- og bognyt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 49

TEKNISK UGEBLAD.

391

De steder, der havde interesseret taleren mest, var Zurich,
Miinchen og flere af de norditalienske byer.

Det elektriske centralanlæg i Miinchen, som i mange
henseender kunde tjene som et nyttigt forbillede, har fortiden
to elektriske centralstationer: Westenriederwerk og
Muffat-tverk, der arbeider sammen; som drivkraft anvendes vandfald,
beliggende inde i selve byen. og som eies af kommunen.
Der anvendes treledersystem med 2 X 300 volt, hvorved
opnåes, at man kan anbringe 6 eller 12 buelamper i serie,
medens man på den anden side må ty til anvendelse af
akkumulatorbatteri til drift af glødelamper. Med hensyn til
gadebelysningen er at bemerke den dér meget anvendte
ophængning af buelamperne på ståltrådtouge, udspændt tvers
over gaden med fæste i husfasaderne; denne ophængning
mente taleren burde tages under overveielse ved udvidelse
af vor elektriske gadebelysning til de smalere gader, da den
koster omtr. kr. 370 mindre i anlægsudgifter end den i Carl
Johans gade anvendte.

I Zurich er der kommunalt elektricitetsverk, elektrisk
kraftoverføring og elektrisk sporvei. Elektricitetsverket, der
er forenet med byens vandverk, drives med vandkraft; der
anvendes vekselstrøm af 1800 - 2000 volt spænding, som fra
transformatorstationer fordeles i lavspændte, af hinanden
uafhængige sekundærfordelingsnet. Nytteeffekten ved
transformationen er omtr. 80 °/o. Kraftoverføringen
Bremgarten-Ziirich er planlagt med 4 turbiner å 650 eff. h.k.; af disse

4 er nu anbragt to, repræsenterende en samlet kraft af 1500
hk. To direkte koblede dynamoer producerer fasestrøm af

5 000 volt maks. spænding, som gjennem en 18 km. lang
luftledning føres til Zurich. Til stolperne fæstes ledningerne
ved klokkeisolatorer, hvori der dog ikke anvendes olje, da
denne ansees for unødvendig; hver stolpe har sin egen
lynafleder. Under de 6 sterkstrømledniuger er på samme stolper
anbragt en ledning for telefonering mellem Zufikon
(primærstationen) og Zurich; ved at denne linje er revolverende og
krydses ved hver 10de stolpe, ophæves induktionsvirkningerne
fra kraftledningerne. I ledningerne tabes 800 volt eller
16 °/o, inden strømmen når frem til sekundærstationen, der
er anlagt i en større maskinfabrik lige udenfor Ziirichs grænse.
Denne fabrik benytter selv ikke mindre end 500 eff. hk. af
strømmen, som for fabrikens Øiemed transformeres ned til
110 volt, inden den fordeles til de mange elektromotorer, der
driver hver sin sektion af de store verksteder. Anlægget er
udført af Maschienenfabrik Oerlikon.

I de større norditalienske byer havde taleren seet de
mest fuldkommen gjennemførte elektriske
gadebelysnings-anlæg; der anvendtes hovedsagelig buelamper. Det
interessanteste var anlægget i Eom med kraftoverføringen fra Tivoli,
som omfatter 2 000 primære hk. Hensigten med
kraftoverføringen er at understøtte den gamle dampmaskincentral for
elektrisk belysning. Primærstationen ved Tivoli ligger
omtrent 27 km. fra Rom og fører en vekselstrøm på 4000 volt
over Campagna Romana til en transformatorunderstation i
Porta Pia, hvor spændingen transformeres ned til 2 000 volt,
hvilket er den spænding, hvormed dampcentralen arbeider.
Centralerne arbeider-ikke sammen; enten arbeider de på hver
sin del af ledningsnettet, eller også arbeider kun den ene,
medens den anden står. Dette er tilfældet om sommeren, da
Tivolianlægget kan klare det hele behov. Linjeanlægget
ligner for en stor del det ved Bremgarten-Zurich udførte.

Ingeniør Meinich gav derpå nogle meddelelser om en af
Siemens-Halske udført elektrisk boremaskine for
bjergverks-drift. I modsætning til ældre elektriske maskiner af samme
slags, der lod stødboret sættes i bevægelse, veci at en sagte

vekslende vekselstrøm frembragte et skiftende magnetisk felt
i hvilket et jernanker, fæstet til stødboret, var bevægelig,
og som taleren mente vilde bruge uforholdsmæssig meget
kraft, havde Siemens-Halske løst opgaven ved at lade en
almindelig elektromotor sætte en stødboremaskine, virkende
ved svinghjul og fjærkraft, i bevægelse. Denne boremaskine
skal’ med fordel være anvendt ved et bjergverk i Ungarn,
hvor den i hård kloritskifer, skal have boret 6 cm. dybt pr.
minut, med et kraftforbrug, der står i forhold til de
pneumatiske boremaskiners, som l til 6. Flere fotografier af
boremaskinen blev forevist.

Ingeniør Eig meddelte så endel oplysninger om
havnevæsenets elektriske båd. Den er bygget af træ; dens længde
er 28’ 4", bredde 7’ og dybde 3’ 9". Båden drives af en
topolet seriemotor på tre h.k., anbragt midtskibs under
bund-tiljerne. Et akkumulatorbatteri på 41 celler og med
300 ampéretimers kapacitet underholder strømforbruget.
Akku-mulatorcellerne er anbragt delvis under sæderne og delvis
under bundtiljerne. Bådens fart skal være 10 km. Et
længdesnit af den helt indklædte, med kulbørster og selvsmørende
lagere forsynede motor, blev forevist.

Telefondirektør Bryn gav endel interessante meddelelser
om kraftoverføringen ved Niagara. Dette vandfald
repræsenterer med sin vandføring på 7 200 m3 pr. sek., og sin 70 m.
faldhøide en kraft på omtr. 7 millioner h.k. som kan ansees
som konstant, da vandstanden, på grund af det svære
ned-slagsdistrikt og de uhyre reservoirer, sågodtsom altid er ens.
Et stort kompani, Niagara Falls Co. med en kapital på 20
millioner dollars, havde sat sig fore at nyttiggjøre disse
uhyre kræfter. Efterat have sikret sig koncession og tomt til
vandindtag ved byen Niagara Falls og ved denne sikret
sig et areal, omtrent som Trondhjems by’s, afkjøbte
kom-paniet den kanadiske regjering vandretten også på den side
af faldet for en årlig afgift af 25 000 dollars, der senere
for-høies til 35 000 dollars pr. år, ligegyldig om vandfaldet bliver
nyttiggjort eller ikke. I 1890 sluttede kompaniet kontrakt
om boringen af en stor tunnel for vandføringen; den skulde
koste l million dollar. I 1893 sluttedes kontrakt med
Westinghouse Co. om levering af maskineriet. Nå er der i
"Niagara Falls" store fabriker igang, som kjøber sin kraft
af dette kompani. Der står tilbage at overføre kraften til
Buffalo; dette tænkes gjort ved høispændt strøm gjennem
luftledninger, der føres over elven, over Grand Island og ind til
Bnffalo, hvor den elektriske kraft tænkes solgt som drivkraft
og til belysning. Man holder endnu på med at
eksperimentere med dynamoerne for denne del af kraftoverføringen.
Flere tegninger og fotografier illustrerede foredraget.

Hr. Norberg-Schulz meddelte på komiteen for den
elektriske sprogbrugs vegne, at dens arbeide kunde ventes
afsluttet omtr. om 14 dage.

Formanden takkede for de givne meddelelser og foredrag.
Mødet hævet.

Blad- og bognyt.

Væsentligt indhold af forskjellige af ugens tidsskrifter:

Ctbl d. Bauverwalt, l Dec. Rigsdagshusets
bygge-historie (slutn.) med portræt af Paul Wallot, hovedfasaden
mod Konigsplatz og detaljer af skulptur. -
Elbe-Trane-’kåiidi-len (ill.). - Berlinerselskabet «Normalzeit’s» uhrsystem.

Chemical News, 30 No w. Bemerkninger om
hærdningen af murbrug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:48:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free