Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 13 december 1894 - Amerikanske „Cattle-Guards“ for jernbane-planovergange - Det høiere tekniske undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
13 december 1894
kaldte «Cattle-guards» i banelegemet på hver side
af planovergangen at sørge for, at ikke kvæg
kan komme ind på jernbanelinjen fra
planovergangen. Der har været benyttet mange
forskjellige anordninger af sådanne forhindringer, som
gjentagende findes nærmere omhandlede i de
amerikanske tekniske tidsskrifter. Vedføiede
tegning, som er hentet fra Engineering for 26de
Oktober for iår, viser en på Pensylvaniabanen
benyttet «Cattle-guard» for planovergange. Anord-
Tversnit.
ningen vil fremgå af tegningen med tilstrækkelig
tydelighed. - En sådan stillads der er vist
i plan og oprids anbringes på hver side af den
vei der overskjærer banen. Kvæg og storfæ i
det hele, skal være bange for at gå over risten.
Der synes at være grund til også hos os at
benytte sådanne anordninger for at spare den
forholdsvis kostbare bevogtning af planovergange.
Det høiere tekniske undervisningsvæsen-
Hr. ingeniør Gr. bterib&rg, overlærer ved
Kristiania tekniske skole, holdt i Ingeniør- og
Arkitektforeningens møde 7de dennes et foredrag om
det høiere tekniske undervisningsvæsen,
hvoraf vi nedenfor meddeler et uddrag.
I afvigte vinter vedtog- Ingeniør- og
Arkitektforeningen resolution sålydende:
«Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening må
i tilslutning til sagens behandling i foreningsmøder 2/2
og 9/2 94 med styrke fremholde nødvendigheden af,,
at det høiere tekniske undervisningsvæsen snarest
muligt søges omordnet ved oprettelsen af en
teknisk høiskole i det væsentlige på samme
grundlag som Universitetsdannelsen. En
gjen-part af denne udtalelse tilstilles departementet for de
offentlige arbeider.»
Sagen kom fore i Storthinget, men nævntes kun
i debatten og oversendtes til regjeringen.
Denne tilstod foredragsholderen et stipendium for
i udlandet nærmere at studere disse f or bold.
Før tal. gik over til at referere resultatet af
reisen, troede han det vilde være af interesse at gjenkalde
i erindringen, hvorledes foreningen i gamle dage
stillede sig til denne sag:
Foreningen tilskrev nemlig 10/2 85
kirkedepartementet blandt andet således:
«Foreningen finder, at en teknisk høiskole er et
uundværligt led i et tilfredsstillende system for et lands
tekniske undervisning.
Af hensyn til industrien udkræves der mænd med
den størst mulige dannelse, såvel faglig som almen.
Foreningen tror, at en yderligere udsættelse med
denne sag, selv for kortere tid, vil medføre uer-
stattelige tab og vilde i tilfælde kun kunne betegnes
som en beklagelig tilsidesættelse af for staten
såvel direkte som indirekte hensyn.
Det afhængighedsforhold vort lands tekniske
bedrift står i og vil vedblive at stå i til udlandet,
sålænge vi savner en egen teknisk høiskole, kan efter
foreningens formening ikke bibeholdes uden skadelige
følger for vor udvikling, idet man på det tekniske,
såvelsom andre felter, neppe kan overvurdere
betydningen af en udvikling, der sikrer landets selvstændige
stilling,»
Dette var i 1885; efter l O års forløb er vi
endnu lige langt komne. Reflektionerne gjør sig selv!
I 1745 oprettedes en slags teknisk skole i
Braunschweig, der senere har udviklet sig til en
høiskole.
Denne skoles stifter udtaler i udkastet til skolens
plan følgende karakteristiske ord:
"Vi lærde tror at kunne indbilde os, at vi alene er
det menneskelige samfunds støtter, og at der udenfor vore
fire fakulteter hverken gives nytte eller fornuft. Men vi
har nok ære tilbage, om vi overlader andre stænder endel,
om det så var halvparten deraf.
De der i verdenshandelen udnytter jordens gaver, de
der arbeider på at oprette almennyttige indretninger, på at
forbedre naturprodukterne og øge industrien og forbedre
landbruget, de som kaster sig over mekaniske kunster, de som
til lands og’ vands, over og under jorden søger at fremme
det almindelige bedste, udgjør en ligeså vigtig del af
samfundet som videnskabsmændene; og alligevel har man ved
alle de omkostninger som er anvendt på skoler og akademier
omtrent ikke sørget for fremme af alle disse interesser."
I 1835 blev skolen i Braunschweig reorganiseret
på tidsmæssigt grundlag.
Efter den første begyndelse i Braunschweig opstod
skoler i Paris, Berlin, Wien og Karlsruhe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
