Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 13 december 1894 - Det høiere tekniske undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898
TEKNISK UGEBLAD.
13 december 1391
15 års alderen, for deraf på fire år at uddanne
kvalificerede ledende teknikere.
Den udenlandske erfaring lærer os, at et lands
tekniske skolevæsen ikke er tilfredsstillende ordnet,
før der er oprettet en teknisk høiskole med strenge
indtrædelsesfordringer og desuden lavere tekniske skoler
for de tekniske mellemklasser.
Når man hertillands har udtalt frygt for at strenge
optagelsesfordringer skulde hindre mange begavede folk
fra at blive teknikere, synes ikke denne frygt at være
begrundet; thi i udlandet sees der jo at være rigelig
tilgang til de tekniske høiskoler, og herhjemme er jo
tilstrømningen både til universitetet og krigsskolen
meget sterk, så hvorfor skulde ikke det samme blive
tilfældet ved en norsk teknisk høiskole?
Teknisk begavede personer, der ikke har de
fornødne forkundskaber, behøver ikke af den grund at
udestænges, thi de kan jo gå på de lavere tekniske
skoler eller også hospitere på høiskolen.
Den udenlandske erfaring med hensyn til
elevtilgang ved strenge indtrædelsesfordringer, taler således
aldeles ikke mod oprettelse af teknisk høiskole i Norge.
Foredragsholderen omhandlede dernæst noget
nærmere indtrædelse sfordringerne og udenlandske
statseksamina.
Ved de forhandlinger, som er ført hertillands
angående den høiere tekniske dannelse, har spørgsmålet
om indtrædelsesfordringerne som bekjendt været en sag
af meget fremtrædende betydning. Medens enkelte har
fundet sig tilfreds med at lade de vordende teknikere
gå direkte fra middelskolen og ind på de tekniske
skoler, har andre og specielt de fleste teknikere
fremhævet, at middelskolen var et urigtigt udgangspunkt;
der måtte skaffes modnere elever med mere
almendannelse, forat det tekniske studium skulde have den
tilsigtede nytte, - og de, der har holdt på oprettelse
af en teknisk høiskole, har fremhævet at
indtrædelses-fordringerne burde stilles i klasse med hvad der
for-langtes for universitetsstudiet.
Diskussionen har på denne måde for en væsentlig
del dreiet sig om middelskolens evne i det hele taget til
at uddanne eleverne, og er der i så henseende faldt
mange bemerkninger, der ikke synes at tale til fordel
for dette skolesystem.
Inden tekniske kredse må der vel siges at herske
en almindelig og sterkt fremtrædende mening om, at
det er høist urigtigt at bruge middelskolen som
grundlag for det høiere tekniske fagstudium.
Når det desuden sees, at direktørerne for Kristiania,
Trondhjems og Bergens tekniske skoler også fordømmer
samme, så må der vel spørges, hvad grunden kan være
til, at der heri ikke sker en forandring.
Efter udlandets erfaring synes det at ligge nær,
at man her i Norge bør stræbe mod at kræve
realartium forat komme ind som fast elev ved de høiere
tekniske undervisningsanstalter.
Det må sluttelig fremhæves, at det ikke alene er
skolernes vedkommende og enkelte fremragende teknikei e,
der i udlandet har fundet, at indtrædelsesfordringerne
bør være strenge ved de tekniske høiskoler; men det
er den hele tekniske stand og specielt de
industridrivende selv, der har støttet sagen og krævet, at den
tekniske undervisning skulde lægges så høit som muligt.
Man tænke for eksempel på, hvorledes det i Tyskland
og Schweiz netop er fra industriens mænd, at kravet
om udvidelser og forbedringer af de tekniske høiskoler
er fremkommet.
Af det foreliggende fremgår det at der i
Tyskland, forat komme i stilling som ingeniør i statens
tjeneste, kræves ganske betydelige eksamina. Det
var allerede ved begyndelsen af den senere tids store
offentlige arbeidsvirksomhed i jernbanernes første tid,
i 1840-5O-årene, at denne sag begyndte at få en
fast ordning i de forskjellige tyske lande. I
Hannover for eksempel var der allerede i 1845 truffet
bestemmelse om to forskjellige statsprøver fra
jernbaneingeniører, hvorhos der i 1847 og 48 hertil føiedes
statsprøver i vandbygning, arkitektur og veibygning.
I Norge er imidlertid denne sag gået ganske
upåagtet hen.
Taleren gav derpå følgende sammendrag af
sine reiseindtryk.
I Norge mangler man faktisk det vigtigste led i
det tekniske undervisningsvæsen; man begyndte med at
sørge for de lavere teknikere - man oprettede anstalter
for de tekniske mellemklasser, men istedetfor nu også
at sørge for de ledende teknikeres uddannelse og for
at den tekniske videnskab kunde holdes på tidens høide
1 landet, afpasset efter vort behov, hvad gjorde man
så, jo man tog to af de lavere tekniske skoler, pyntede
dem ud med endel nye fag og lærere og forlangte, at
disse skulde substituere høiskolen; man valgte
«pallia-tivet», men forudsætningen for høiskolen, nemlig den
grundvold, hvorpå studierne skulde bygges, den lod
man være uforandret. At resultatet ikke kan være
blevet tilfredsstillende synes klart; det er nøiagtig det
samme, som’ når en mand, på tvivlsom bund bygger et
hus eller andet bygverk, konstruerer fundamentet for
2 etager, opfører så disse; men sætter så senere
endvidere nye etager til på huset. At bunden da
over-lastes, og at sætninger finder sted og bygningen lider,
det er da ikke andet end hvad der kunde ventes; thi
som det heder: »sædvanlig begynder man med
fundamentet».
På denne måde har man da også opnået at
berøve mellemklasserne deres skoler, thi de elever, som
nu gjennemgår Kristiania, Trondhjems eller Bergens
tekniske skoler vil ikke være i de tekniske
mellemstillinger, de aspirerer til høierestillede ingeniørposter.
Man taler stadig væk om at ophjælpe industrien;
men der gjøres omtrent intet for at uddanne de ledende
industridrivende på tidsmæssig måde.
I Preussen forlanger disse stadige udvidelser af
høiskolen og det samme er tilfældet i Schweiz, hvor
de kræver nye forsøgslaboratorier m. m.
Sachserne har sit teknikum i Mittweida,
Schweizerne sit i Winterthur, men de ofrer alligevel
hundrede-tusinder på sine høiskoler.
I disse lande finder man, at en opsynsmand, en
verksmester eller ligestillet person mnligens kan nøie
sig med en lavere teknisk uddannelse; men for de
planlæggende og organiserende ingeniører må der mere
til, for disse er høiskolen en nødvendighed.
I Danmark føler teknikerne dette så sterkt, at
de der endog har dannet en ingeniørforening med
formål blandt andet at hævde den videnskabelige tekniske
uddannelses betydning.
Man kunde mene, at det engelske system med
dets empirik også skulde kunne benyttes her hos os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
