Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
og æres. —: Kast Deres Sorg paa Vor Herre, gjör det heelt og
fuldt! Han har Omsorg for ethvert af sine Born, og vil fore Alt
til det Bedste.»
Næste Dag kom Præsten og bad om en Samtale i Eenrum
med min Pleiemoder. Hun fulgte ham med det tilbageholdne,
næsten lidt stolte Væsen, hun pleiede at vise ligeoverfor
Fremmede. Efter faa Oieblikkes Forlob, kom han ene tilbage.
»Det förte ikke til Noget, desværre; der behövedes ingen
Trediemand mellem Dem og hende, sagde hun. Det gjorde mig
meget ondt, at see i hvor höi Grad min Indblanding saarede og
krænkede hende».
»Tilstod hun at have tilbageholdt Brevene?»
»Om egentlig Tilstaaelse var der ikke Tale; jeg kom jo i
al Beskedenhed, ikke som en anmassende Anklager. I Talens
Löb yttrede hun imidlertid, at hun kun stod Gud og sin
Samvittighed til Regnskab for hvad hun havde gjort; maaskee var dette
en indirecte Tilstaaelse. — Hun veed nu, at De vil bede Deres
Moder sende næste Brev under min Adresse.»
»Aa, Gud skee Lov, tusind, tusind Tak!»
Saa kunde jeg da haabe at faae Brev igjen. Moder vilde
vist troe, at vi vare paa Reiser, eller udlægge det paa en
anden Maade, der ikke kom Sandheden nærmere; jeg havde aldrig
meddelt hende min Mistanke.
Da min Pleiemoder og jeg mödtes ved Middagsbordet, saae
hun alvorligt paa mig, men sagde Intet. »Har jeg fortjent dette
af Dig,» stod dog tydeligt at læse i hendes udtryksfulde Oie.
Et Par Dage för Confirmationen, fik jeg mit lille Brev fra
den elskede Haand; hvor jeg kjendte de smaa travle, hjælpelöse
Bogstaver! jeg kyssede Brevet mange, mange Gange, för jeg
blev rolig nok til at læse det. O, hvor de milde, kjærlige Ord
gjorde mig godt og husvalede mig, og dog var det, som jeg ikke
fik Nok, ikke blev fuldt tilfredsstillet. Den stille Fred, der
aandede gjennem hver Linie, fandt ingen Gjenklang i mit
urolige Sind. Hun længtes dog ikke efter mig, som jeg efter hende!
Erik havde besögt dem dette Efteraar, stod der; han var
nu anden Styrmand, saa flink, hæderlig og afholdt. Ane Grethe
hilste flittigt; hun var en stor, rask Pige. Moder kom sig ogsaa
godt; det lysnede jo paa alle Kanter; man maatte ikke være
utaknemmelig mod den naadige Gud, men skjönne paa hans
Gaver, havde han end taget det Bedste fra En for en Tid. —
Meente hun mig? o, nei, det var naturligviis Fader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
