- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
47

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

ker og Interesser, Ingen har Idee om. — Men maaskee er Du
ikke rask?»

»Caroline», vedbev hun, henvendt til min Pleiemoder, der
kom ind idetsamme, »jeg finder, at Cecilie seer daarlig ud, og
har stor Lyst til at tage hende hjem og pröve, om hun ikke
kan blive ligesaa rödkindet og lattermild, som mine egne
Pige-börn. Hvad siger Du, og hvad siger hun selv?»

»Jeg vil gjerne», svarede jeg næsten aandelös; her var
Ud-veien, endelig!

»Yi ere jo lige komne hjem fra den lange Reise, jeg
tænker, Cecilie, trænger allermeest til Ro. For os vil det ogsaa
blive frygtelig tomt, naar hun tager bort, — men, dersom hun
virkelig önsker —»

»Ja vist önsker hun, og jeg ogsaa. Blot i nogle faa Uger,
den Adskillelse kan Du nok udholde.»

Min Pleiemoder saae skuffet ud, men hun taug, og der blev
næste Dag truffet Forberedelser til min Afreise. Hjertet sänk
i mig, da jeg saae, hvor omhyggeligt og kjærligt hun sörgede
for Alt; tilsidst gav hun mig en velforsynet Brevtaske og
Pengepung.

Skulde jeg nu, utaknemmelig og trolös, svige denne Tillid
og bruge deres egne Midler til det af Alt, der var dem meest
imod? — Der var en skrækkelig Strid i min Sjæl.

Sidste Nat laae Tante Julie og jeg i Byen; hun var i
Perleliumeur, og skildrede med Liv og Glæde sit Hjem og sin
Borneflok.

»Men Du hörer jo ikke et Ord, Cecilie! — Hvad, i
Herrens Navn, pönser Barnet paa? man kan blive angst og bange
ved at see Dig!»

Jeg kunde ikke holde det ud længer, men aabnede mit
Hjerte for hende.

»Nu veed Du Alt! hav Barmhjertighed, Tante Julie! jeg
maa besöge mit Hjem og see Moder, ellers gaaer jeg tilgrunde.»

»Hvad er dog Dette? og jeg, som troede, Du stod ganske
ene i Verden. Jeg er selv Moder, Cecilie, og ingen Steen, der
kan sige nei, skjöndt det er et frygteligt Forræderi mod min
Söster, som har betroet Dig til mig. To Betingelser vil jeg dog
stille: den ene, at Caroline snart skal indvies i Alt, den
anden, at Du kun maa blive een Nat i Hjemmet; jeg fölger Dig
naturligviis selv. — Du gode Gud, hvad vilde min Månd sige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free