Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
For imidlertid at vise, hvorledes skönheder og smaglösheder
kan findes blandede hos samme forfatter, har vi kun nödig at
blade lidt længer fræm, se fi ex. (VII, 157) »Militia Mortis eller
Dödzens krigstogh öfver den fordom ärevyrdige och höglärde
herren Erick Odhelium Go thum», eller T. Rudeens t.ragi-komiske
»Sonnett, på handelsmannens i Helsingfors Herr Petter Steens
lijksteen, 1694» (VIII, 298):
»En Steen här under steen i iorden gömmes neder», etc.
Siden T. Rudeens navn tilfældigvis har inat fræmdrages her
i et så lidet hældigt lys^ bör det straks nævnes, at han dog
hörer til de virkelige skalde, som især har sin styrke i det
ælskovs-fulde og tit viser glimt af spillende lune. Hans bröllopsviser og
andre smådigte bærer åbenbart prisen fræmfor de talrige
gravvers, som findes i denne samling. At han en sjælden gang
nærmer sig grænsen af det, som man ikke gærne lader unge piger
læse, må vei skrives på tidens regning.
At det, som med et uoversætteligt svensk ord kaldes »fjäsk»,
trivedes godt for halvandet eller to hundred år siden, er
almen-kændt. Det viste sig tilmed mer åbenbart end nutildags.
Morsomt lyder det, når Joh. Eleonora De la Gardie i en fransk
fortælling, »Portrait dlsmëne», skildrer dronning Ulrika
Eleonoras skönhed som langt mer indtagende end gudinden Venus’, og
for intet at glemme, omtaler endog en skönhedsplæt (»mouche»),
hvorom det heder: »la nature, qui a pris un soin extreme de
cette personne, n’a pas negligé de lui placer une petite marque
noire à cöté de la bouché, qui comme une mouche naturelle
achéve de rendre cette partie d’Isméne tout à fait charmante».
(VIII, 46). — Ovennævnte J Arrhenius er utrættelig i at prise
Kari XI:s »kongl, dygder, hvilka, lika såsom effter slutit råd, i
sit falla antal, enhälleligen sammanträdt, til at på det aldra
härligaste sätt besmycka och utstoffera E. K. M:tz höga thron och
säte». Det fölger imidlertid af sig selv at en stor del af denne
kongeforgudelse må skrives på tidsalderens reguing. Des
mærkeligere er det i den samtidige J. Boëthius at finde en ren
modsætning, en ualmindelig selvstændig og dristig månd, der endog
har mod til åbent at træde op imod den uindskrænkede
kongemagt, »som af Gads ord aldrig kunde bevisas» (VII, 198).
Meget måtte han lide; men hans mod kuedes ikke. Allerede dömt
til döden måtte han se bödlen brænde hans skrifter på
Stortorget i Stockholm. Da disse ikke straks vilde fænge ild, sagde
han: »Guds sandhed brænder ikke»; og da de omsider gik op i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
