- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
65

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

luer, tilföjede han: »j brænder papir, men ikke Guds sandhed.»
Dödsdommen blev mildret til livsvarigt fængsel på Nöteborg
fæstning. Da denne 5 år senere stormedes af russerne, led han
meget ondt. Rört af medlidenhed tilbod den russiske
befalingsmand ham frit at rejse til Rusland for der som præst at vinde
oprejsning; men Boethius svarede, at han heller vilde være den
svenske konges fange end den russiske czars patriark. Efter 13
års fængsel frigaves han, og levede derefter endnu i da han
döde i sit 71:de år (1718). Som forfatter ivrede han især mod
overdåd i klæder, og ikke mindst stræng var han imod sine
nærmeste; således har man et brev, som han endnu i fængslet
skrev til sin husfru, da han hörte, at hun »begagnat ett nattyg
med spetsar på och en skir nätteldukshalsduk» (VII, 208).

At man i hin tid ikke viste modersmålet samme omhu som nu,
er let at vide. Endog forfatterinderne i denne samling skriver næsten
lige så meget tysk, fransk og latin som svensk. Dog viser sig af og
til et lille glimt eller skær ligesom forbud på folkelig morgenrode.
Så hos Karl Rudenschöld. Da således Dalin har oversat et af
Montesquieus værker, skriver hin en »skälig Chritique», hvori han bl. a.
dadler anvendelsen af unödvendige fræmmede ord, såsom
»exempel» istædenfor »efterdöme». Endnu den dag i dag kan man med
glæde læse den tale, han i sin höje alderdom håldt i
»Vetenskapsakademien» (1772) om »Svenska språkets art och nu
varande bruk» (VIII, 341). Han viser sig her langt forud for sin
tid, om end ikke for vår. Dog er mange af hans meninger så
fordomsfri, at de kan gælde for alle tider. »Vi bore,» siger han
(s. 348), »anse tungomålen såsom ett medel, det den allsmägtiga
visheten förlänt samhällen till deras bestånd.» Derför indskærper
han vigtigheden af omsorg for modersmålets »egentliga lynne»:
»Om vi gå till äldre tider tillbaka, och rådfråga våra gamla
lagar, men isynnerhet den så kallade Konungastyrelsen, som
förtjenar i flera hänseenden att vara ett mönster äfven för vår tid,
lära vi finna, att tydelighet, korthet och en naturlig
sammansättning varit våra förfäders smak och språkets egentliga lynne, så
fjerran ifrån fåfäng grannlåt som ifrån nedriga ordasätt» (s. 345).

Ikke mindst værd får disse »Samlade Vitterhetsarbeten» ved
de levnedsskildringer, som udgiveren har ladet gå forud for hvær
enkel samling, så meget mer som disse synes udarbejdede med
sjælden nidkærhed. Værket kommer således ej alene
smagsdommeren og kulturhistorikeren til nytte, men også literaturhisto-

Tidskrift för hemmet, Jl:e ary. l:a håf i. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free