Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
også naturligt, at det første vilkår for at kunne virke i og med
og for sit folk — er at kænde det; men vejen dertil er
allerførst modersmålet, der således er grundlag for al i sandhed
folkelig dannelse; — og enhvær moder ønsker dog vist, at hendes
barn må blive et godt og virksomt medlem af det samfund,
hvori det skal leve. — Disse ord må nu ingenlunde mistydes,
som om der ikke gaves nogen højere dannelse, og som om der
ikke gaves noget dybere grundlag. Trons grundlag må
naturligvis være det dybeste, og det er fælles for alle folk; endnu
inderligere ønsker derfor en moder, at hendes barn må blive et
troende menneske. Jeg kan derfor også af hele mit hjærte
slutte mig til Holbergs ord, at et barn bör oplæres »först udi
gudsfrygt og gode sæder, dernæst i landets språg, og endelig
allersidst udi fræmmede tungemål».
Endnu — 122 år efter, at Holberg nedskrev disse ord —
kunde de allerfleste mødre have godt af at tænke alvårlig over,
hvor farligt det er, eller kan være, at proppe et barn med tyske
og franske »gloser», inden det endnu har lært at bruge sit eget
modersmål rigtigt og smukt. Endnu søges der tit i bladene efter
tyske barnepiger og franske lærerinder; derfor ser man også
endnu så tit små tyske papegøjer eller franske abekatte
istæden-for sunde og naturlige nordiske menneskebørn; og derfor er det
vei også, at våre gader endnu vrimler af »spradebasser» og
»petits-maitres» istædenfor alvårlige, virkelystne og viljestærke unge
mænd, såvelsom af pyntede modedukker og hvad Paludan Müller
kalder »døgnets flaner» istædenfor »fromme, stærke kvinder». I
de fleste højere pigeskoler lægges endnu altfor megen vægt på
fræmmede språg med tilsidesættelse af modersmålet; og i de
højeste samfundslag vil man endnu nødig give en kvinde
tillægsordet »dannet», når hun ikke er »perfektjoneret» i 3—4 levende
språg, vei att mærke: fræmmede; ti det regnes på nogle stæder
endog til »højere dannelse» at tale sit modersmål med fræmmed
»accent», med en mængde indblandede fræmmede ord og
vænd-inger og med de groveste synder imod modersmålets egen
språg-lære. Det er jo, som om man trode, at et menneske ikke kunde
blive »dannet» ved sit modersmål alene. Vei kan det være godt,
efter tid og ævne, tillige at kunne fræmmede språg; men et
menneske kan være både lykkeligt og »dannet» foruden dem, —
og med rette har Grundtvig, for 30 år siden, fræmhævet, at
grækerne (i åldtiden), »uden at kænde noget andet språg end
deres eget, opnåde ikke alene en borgerlig, men også en viden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
