Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
er iblandt», — de bliver udlete, som om det var disse, der var
på vildspor og ikke hine. »Den ler dog nok bædst, som ler
tilsidst», står der i en af våre gamle kæmpeviser, — og det
kunde måske være meget lærerigt for en del af våre læserinder
i et lille brudstykke af den danske literaturhistorie ligesom at
se sig i spejl. For noget over 100 år siden lo man i
København ad dem, som vilde udstøde de mange franske ord, hvoraf
språget vrimlede: nu derimod er de dengang leende blevne de
latterlige. En forfatterinde, som dengang var »på moden», men
nu næsten er glemt, Charlotta Dorothea Biehl, skrev 1765
skuespillet »Hårkløveren». For at gøre nar ad den tids
språg-rensere har hun ladet deres ny ord trykke med særegne bogstaver;
og således lærer vi, at ord, der nu er så gængse i dansk som
fordom (fransk: prévention), forglemme (fr.: oublier; man sagde:
oubliere), ærefrygt (respekt, tysk: Ehrfurcht: på svensk har man
endnu det gode gamle »vördnad»), omdomme, smag (om konst),
beundre (admirere), genstand (objekt, tysk: Gegenstand, sv.:
föremål), skön ånd (bel-esprit), konstdommer, overdreven (outreret),
vindesyge, virksom (aktiv), bisager, bestræbelse (tendens),
fornemmelse (impression), lidenskab (affekt eller passion, sv.:
lidelse), besjæle (animere), afsnit, indsigtsfuld (intelligent),
overlæg (sv.: öfverläggning) o. s. v. — disse ord matte for 100 år
siden møjsomt kæmpe sig fræm; så ny er de.
Iøvrigt må det indrømmes, at heller ikke alt det ny, som trængte
igennem, var godt. Man lånte dengang mest af tysk istædenfor at
øse af de rige hjemlige kilder, som vi har i Nordens åldspråg, dets
almuesmål og yngre bogmål (svensk og dansk-norsk, som gensidig
kan hjælpe hinanden). Derfor må meget af den tids språgrensning
gøres om igen nu, da vi har uden sammenligning bædre
hjælpemidler, ja nu, da der først er skabt en egenlig nordisk
språg-videnskab af Rask. Uden at ønske vore unge kvinder gjorte
til lærde språgmæstre — må man dog ønske dem tilstrækkelig
kyndighed i sit modersmål for ikke at bruge unödvendige
fræm-mede ord med tilsidesættelse af ligeså gode indenlandske. Hvo,
som gør det, viser, at det fræmmede ord ligger en nærmere end
modersmålets eget; men fra fræmmede ord til fræmmede tanker
er kun så kort: ordet er tankens klædebon. Således viger med
sansen for modersmålet også sansen for det folkelige, det
fædrelandske, — og dette svage syn på »det egenligste udtryk af et
folks åndelige liv» (Flor), på det rene modersmål med al den
kraft, det gemmer i sagn og i sang, i bøger og i tale, til sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
