Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
de danske mest smykker (?) sig med tyske lånte fjær, så har de
svenske en vei så stor forkærlighed for de franske. En dansk
kalder sine forældres søskendes sønner: »fættere» (som er tysk),
en svensk kalder dem »kusiner» (fransk). Omvendt skal man
ikke let finde, at et tysk-svensk ord svarer til et fransk-dansk.
Det sædvanligste er derimod, at hvor svensk har et fransk, tysk
eller latinsk ord, har dansk-norsk et tilsvarende godt nordisk;
og omvendt: hvor dansk-norsk har et tysk, fransk eller latinsk,,
findes det tilsvarende nordiske endnu i svensk. Foruden
ovenstående skal endnu følgende efterdømmer nævnes:
til tysk-svensk: nordisk:
gemensam ) i fælles ) . , , ,
ü ... svarer ¥ > i dansk-norsk.
ung ej ar S {omtrent)
til latinsk-svensk:
prestera
elektor (til rigs
dagsval)
til tysk-dansk:
beqynde ) (börja ) . ,
^ { } J ’ i svensk.
yde
vælger
empfindtlig $ (ömtålig)
til fransk-dansk:
repræsentant) j ombud(sman) j
distrait ^ \tankspridd S
til latin sk-dansk:
privat i ienskild^
honorar S \arvode)
Kunde svenske, på den ene side af Sundet og Kølen, og danske
og normænd, på den anden side, samtidig blive enige om at putte
alle sine fræmmede ord i en stor pose, binde en møllesten til den
og endelig styrte den i havet, — da vilde deres modersmål ikke
blive fattigere, — nej det vilde tværtimod blive langt, langt rigere;
det er ligeså vist som, at en mønt af rent guld er mere værd
end en af samme størrelse, der er stærkt blandet med kobber.
Svenske og dansk-norske kan jo næmlig, uden selv at miste det
mindste, låne hværandre de nordiske ord, som måtte fattes efter
denne renselse. Og hændes det en sjælden gang, at begge
bogmål har fræmmede navne til samme ting, vil de rige og
kærne-sunde almuesmåls og det gamle kraftige åldsprågs ordforråd, i
sambånd med modersmålets evigunge språgdannende ævne, dog
aldrig svigte med sin hjælp. Desuden er intet af de gamle
nordiske ord »fræmmed» for noget af språgene; det følger jo ligefræm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
