Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Nej, og atter nej! — jeg stiller ikke så store krav, — jeg
ønsker kun, at de, for hornenes skyld, vil lære at se på
modersmålet som på et nordisk tungemål, — med andre ord: at de vil
lære at indse, at alt det ejendomlig skønne og kraftige, alt det
høje og ædle, som modersmålet gemmer i ord og vendinger, det
er ikke særlig svensk eller dansk eller norsk, men fælles nordisk.
Tages dette bort, bliver intet andet tilbage end alle de lånte
fræmmede fjær. Men det er umuligt, at det ejendom lig nordiske
helt kan svinde, — dertil har modersmålet af naturen for megen
kraft i sig. Vårt modersmål er lig en nordisk skjoldmø, som kun
vi har vanprydet med de nyeste fræmmede moder såsom: »chignon»
og »crinoline». Hvilken smagløshed! Nej, det er netop denne
falske pynt, som skal rives af hende, — og hun vil atter stå
fræm i sin fulde, sin oprindelige skønhed.
Nej, — jeg ønsker kun, at Nordens kvinder, for hornenes
skyld, for at kunne give dem samme syn, — må lære at se på
broderrigernes tungemål ikke som på et fræmmed språg; ti det
er det ikke. Svensk og dansk er lige så lidt to hinanden
fræmmede språg som engelsk og skotsk, som nordtysk og sydtysk,
som toskansk og siciliansk eller som to græske språggrene var
det i åldtiden. At svensk og dansk-norsk bogmål ikke er to
språg, men kun to grene af samme språg, — det er noget, som
dyrkere af nordisk sprägvidenskab for længe siden har indset.
Men det samme må Nordens kvinder kunne indse uden at vandre
et skridt på den videnskablige vej. Er der da noget stæd i
vælden, hvor nogen alene ved hjælp af sit modersmål kan gøre sig
forstået af andre, som aldrig har lært andet språg end sit eget
modersmål? Kan ikke svenske gøre sig forståede af danske og
normænd, såvelsom disse af hine, uden at have lært noget nyt
tungemål? Hvorledes vilde det derimod gå en tysker blandt
svenske, eller danske, som vilde tale sit modersmål til franske? Det
er tit vanskeligt nok, vil en og anden måske indvende, at danske
og svenske forstår hværandre. Det er også tit vanskeligt nok,
at en københavner forstår en vestjyde (de er dog begge danske)
eller en stokholmer en dalkarl (de er dog begge svenske).
Dersom alligevel københavnsk og vesterjysk kaldes dansk, — og
stok-holmsk så vei som dalmålet svensk, — hvor meget mer må da
ikke dansk-norsk og svensk bogmål regnes til samme språg! —
hvor langt nærmere ligger de ikke hinanden! Den fulde sandhed
er næmlig, at det ældgamle nordiske tungemål ingenlunde har
skudt sig ud i to eller tre grene alene, men derimod i ligeså
Tidskrift för hemmet. ll:e årg. 2:a häft. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
