Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
mange, som der er landskabsmål i Norden, — og det er to af
disse landskabsmål, som i tidernes løb har uddannet sig til
bog*-mål, det svenske og det dansk-norske. Derfor hører svensk så
vei som dansk-norsk og dansk-norsk så vei som svensk til
enhvær nordbos modersmål.
Dette må enhvær moder, enhvær kvinde, der ikke med vilje
lukker øjnene, kunne indse — ikke alene uden at gå et skridt
på den videnskablige vej, ikke alene uden at gå et skridt ind
over broderrigets grænser, men uden at gå et eneste skridt
udenfor sin egen dør. Hun har kun nødig, med god vilje og uden
fordom, at give sig til at læse noget, som er skrevet i
broderrigets bogmål. I førstningen falder det hende vei lidt vanskeligt
at vænne sig til retskrivningen, som endnu er så ulige i de
nordiske bogmål; men den hindring overvindes snart. En større
hindring er det, at hun møder ikke så få ukændte ord, — hun
kan ikke gaminel-islandsk, som næsten i alle tilfælde vilde være
hende en sikker nøgle, — hvis hun er født og opdragen på
landet, kan hun derimod ikke så sjælden have gavn af sit kændskab
til almuens tale i barndomshjemmet, — snart må hun dog ty til
ordbogen*): der findes virkelig i hvært af bogmålene henved
3—4000 ord, som i det ene afviger fra de tilsvarende i det andet,
ænten i æmnet, eller i dannelsen eller i meningen; men det ene
leder tit til det andet, efter nogen tids forløb kan hun af
sammenhænget slutte sig til meningen af næsten alle ord, og der kan
gå uger, ja måneder, da ordbogen aldeles ikke tages fræm, — og
inden hun ved et ord af det, læser hun svensk som dansk eller
dansk som svensk, det vil sige: som sit modersmål, hvilket
frændemålet jo også hører til.
Og nu til alle de ærede læserinder et oprigtigt spørsmål, som
kræver et ligeså oprigtigt svar! — Er der ikke noget unaturligt
i, at man tit plager et barn år for år, ja flere timer daglig9 med
at lære det tysk, engelsk, fransk og andre fræmmede språg,
medens man aldrig, eller kun yderst sjælden, giver det de ikkun få
timers vejledning, i et og alt hun få timer, som er nødvendige
for at åbne det adgangen til de rige bogskatte med næring både
*) En lille »Dansk-Svensk Ordbok med synnerligt hänseende till olikhet i stam,
utbildningssätt och bruk» udgaves 1861 af J. G. Ek i Lund og en
tilsvarende »Svensk Ordbog for Danske og Norske» udgaves 1865 af A. Larsen i
København. — Endelig har foreliggende afhandlings forfatter 1867 for at
vise, hvor nær de to bogmåls former ligger hværandre, sammenstillet disse
så tæt som muligt (de tilsvarende lige under hinanden) i »Grunddrag af
ordbøjningen i det svenske og det dansk-norske bogmål».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
