Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
ser til den. Men det går vei hermed, ligesom med brødre, der have
visse særegenheder, som først støde fra, siden trække til, egenheder,
som man efterhånden finder sig i, og tilsidst kan komme til at hålde
af. Og våre brødre og frænder er de jo; jo mere vi ælske dem og
os i dem, jo mere vi ælske deres språg og vårt i deres og deres i
vårt, desto mere komme vi til at ælske og at agte os selv» *).
(Så vidt jeg ved, kunde »Tidskrift för Hemmet», dets
udgiverinder og ombud, meddele gode bidrag til støtte for
rigtigheden af ovenstående ord.)
Ethvært språg, altså også modersmålet, læres imidlertid ej
alene for sin egen skyld, men også fordi det gemmer en bogavl,
en hel tankeverden, i sit skød.
Der er da grund til at spørge: lønner det sig umagen at
kænde frændemålet for dettes bogavls skyld?
Det er så naturligt, at de fleste danske og normænd ælsker
sin egen bogavl; ti de kænder den; — det er så naturligt, at de
fleste svenske ælsker sin egen bogavl; ti de kænder den. Det er
også naturligt, at de fleste danske og normænd ikke ælsker de
svenskes bogavl, så lidt som disse hines; ti de kænder den ikke.
Unaturligt er det kun, at svenske, danske og normænd ikke
kænder hværandres bogavl, — i alt fald for lidet til at kunne
ælske den.
Dette bør blive anderledes; ti den ene bogavl står i
virkeligheden ikke tilbage for den anden. Således dømmer kændere af
begge. Kændernes tal er endnu kun ringe; vil man ikke tro dem,
da kan man let få midler i hænde til at afsige en selvstændig
dom. Midlerne ere påpegede ovenfor.
Lad os forbigå den nordiske åldtids bogavl, eddaerne og
sagaerne! Lad os forbigå midalderens kæmpeviser! Hvor meget
udmærket vi end således springer over, så lad os kun hålde os
til de forfattere, især digtere, som har levet vår tid så nær, at
vi endnu læser deres værker som vår egen samtids. Når en dansk
eller normand gennemløber navnene på sine store forfattere, hvor
gløder da ikke hans hjærte ved mangt et navn; ligeledes en
svensk, når han ser den lysende række af sine! Men vilde de
bytte navnelisterne om, — hvor vilde deres hjerter da, ikke køles!
Kunde de derimod læse dem samtidig, — hvor ofte vilde de ikke
udbryde: »ham skulde du kænde!»
*) Indbydskr. til Kbh. aniv. d. 6/10 1861 s. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
