- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
112

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

almindelig ungdommelig Begeistring for Sandhed og Ret ført til
Stordaad.»

»Men er der mange, som bære sig saaledes ad?» spurgte
Thora i en tankefuld Tone.

»At der er mange, som have saa stor Kjærlighed, at de
kunne behandle en straffet Forbryderske som deres Søster, troer
jeg ikke, men der er mange, soin have sand Begeistring for det
Gode og det Rette, og som anvende deres Liv i dets Tjeneste.»

»Men har man ikke Lov til at være begeistret for store
Gjerninger, uden at man selv udfører dem?» *

»Jo, men man maa blot ikke tilskrive sig saadan ungdommelig
Begeistring, som en Fortjeneste, men som en, Gud skee Lov,
meget almindelig Følelse for Ungdommen, der undertiden er
stærkest der, hvor den finder de færreste Ord.»

»Ja,» svarede Thora med et lille Suk. »Stordaad er nok ikke
saadan at løbe til, men det er dog cleilig at der er store
Mennesker til, og at jeg er saa ung og ikke behøver at tænke saa nøie
over Alting endnu; og maa jeg nu ikke gaa ud paa Marken til
Stine, og hjælpe hende lidt med hendes Geographie-lectie? Det vil
hun saa gjerne have.»

Thora løb sin Vei, hendes Moder reiste sig, kom hen til mig
og spurgte, om vi skulle spadsere lidt rundt i Haven. Uden at
tale gik vi ned under de gamle, brede Frugttræer, der næsten
berørte vore Hoveder og fra hvis frugtbetyngede Grene den
svageste Aftenvind løsrev store fuldmodne Æbler og Pærer. Snart
blev dog Aftenens Stilhed afbrudt af andre Lyd end Frugtens
Dumpen i Græsset, og da vi gik op paa en lille Høi, hvor vi
kunde oversee Veien, saae vi Thora siddende meget strunk paa en
Arbeidshest, der blev ført af Stine og en ung Knøs. Adskillige
ivrige Armbevægelser antydede, at Gangerens Hurtighed slet ikke
svarede til Thoras Fyrighed, men da flere Forsøg paa at bringe
den i Trav mislykkedes, ja endogsaa syntes ganske at undgaae
dens Opmærksomhed, opgav man det, og de unge Tungers
Raphed bødede paa Dyrets Træghed.

»Stordaad!» udbrød Thoras Moder og saae efter hende,» ja lille
Thora, hvem veed om Du ikke kan faae Leilighed til at øve den,
hvis det bliver din, som saa manges Lod, at kjæmpe dig alene
frem, ikke at hygge om en beskyttet Arne*), men leve kun for

*) ITärd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free