Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
gejstring, der koncentrerer sig på et enkelt bestemt punkt,
fører alt hen mod det og ud af den betagethed, der derved
frembringes, afføder noget virkelig stort. — Som oftest er der
noget bredt, noget, ja man kan gærne kalde det kedeligt, ved
hvad vor digterinde skrev. Det er altsammen meget fromt og
meget gudfrygtigt, men det er ikke altid poesi. Fromheden er
sat på vers, men stemningen har ikke været således fyldt, at
det blev til digtninger. Og dertil bidrog endnu et andet
hensyn, hun tog, når hun skrev; hun digtede ikke udelukkende
for at få det sagt, som stort og starkt rørte sig i hendes sjæl
og var der i sådan fylde, at det ikke kunde få rum derinde,
men også fordi hun ved sine fromme vers vilde gavne andre;
hun måtte overensstemmende med sin karakter have
virkeligheden med i altfor høj en grad.
Som fölge af dette ville vi altså ikke kunne undertegne de
utallige æredigte foran i hendes boger, men vi må i fuldeste
grad skænke hende vor agtelse for hendes fromhed og for det
gode exempel, hun gav. — Hun trådte ikke heller selv frem
med pretentioner. Således var hun engang i selskab sammen
med sin store samtidige Thomas Kingo. Han sad lige ved siden
af hende og vilde sige "nogle kønne ord" til hende. Han
improviserede da:
"Jeg havde rimet selv, men vidste ikke hvad,
For digterinden mig så nær på armen sad."
Og hun svarede:
"O mageløs poet! du kald mig ikke så,
At du min mester est, al verden skönner på."
Man vil måske finde, att disse rim ere smaglöse, og det
er de ganske vist også, men de bevise i ethvert tilfælde hendes
beskedenhed.
Dorothea Engelbrekts arbejder ere i forhold til, hvad tiden
ellers frembragte, temmelig betydelige i kvantitativ henseende.
1678 udkom i Kjøbenhavn: "Sjælens sangoffer", der er
dediceret til Jesus. Efter denne dedikation følger en fortale til
læseren på vers, og så kommer der en lang række af psalmer.
1685 udkom hendes "Taareoffer for bodfærdige syndere", der er
dediceret til dronning Charlotte Amalie og indeholder et
sammenhængende religiøst digt. Og endelig udgav hun i året 1698
"Et kristeligt valet fra verden og længsel efter himlen". Men
foruden disse større arbejder ere digte af hende spredte rundt
omkring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
