Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Frederiksbergveiens stadige Figurer, naar han daglig gik ud
til sit. kjære Bakkehus og sin Camma, denne maaske
elskeligste Qvindeskikkelse, som den danske Litteratur har at
opvise, denne Qvindeskikkelse, hvis Minde endnu lever i de
aandfulde, geniale Breve, der vei ere blevne splittede omkring i
Verden, men hvis rige Indhold, i sin Tid, er falden som en
mildt vederqvægende Regn paa mangt et Frø, der siden voxte
op til at blive et af de feireste Træer i Skoven*).
Jeg var vei fornøiet med min Lod, brød endnu en lille
yndig Blomst i den Skovgrund, som Fru Ingemann med saa
stor Forkjærlighed havde fredet i sin Have, og standsede derpaa
et Øieblik paa det venlige Gravsted, der nu omslutter baade
Månd og Hustru. Til dette har hun, fra sit Vindue sendt
mangt et længselsfuldt Blik, og med vemodig Glæde hilst den
først udsprungne Bøgegren, hvormed Akademiets Ungdom hver
Vaar smykkede Ingemanns Grav. Den bar hende et
Vidnesbyrd om, at denne ikke havde glemt og ikke vilde glemme clen
Sanger, hvis deilige Morgenpsalmer saa tidt i Sorö Lovsangssal
have indviet den vordende Student til Dagens Arbeid og Glæde.
I mit stille Hjem, paa den gamle Holbergske Gaard, blev
Busten stillet paa mit Skrivebord, og da jeg, i nogle Dage,
havde gjort mig fortrolig med den nye Gjæst, randt det mig
en Aften ihu, hvor aldeles det, som er skrevet af Fru
Gyllembourg om Knud Lyne Rahbek og hans Camma og det gamle
Bakkehuus, finder sin Anvendelse paa det Ingemannske Hjem
i Sorö.
Det er med dette Citat af den aandfulde, hedengangne
Forfatterinde, at jeg vil slutte denne lille Skizze.
"I dette Gjæstfrihedens Hjem bleve Menneskene veiede
efter ganske andre Regler end i den øvrige Verden. Det gik
til som i Himmerige, hvor Rang og Rigdom Intet gjælde. Den
*) Rhabeks hustru, Karen Margaretha — "Kamma" (född 1789, död 1829),
skildras i Petersens litteraturhistoria såsom en lika egendomlig som
älskvärd och rikt begåfvad personlighet. Kunnig i astronomi och botanik, i latin
och grekiska, idkade hon derjemte med ifver papparbetarens och
trädgårdsmästarens anspråkslösare studier. Det löjliga uppfattade hon i alla dess
former och bestraffade det med de mest komiska infall. I det gamla
förfallna Bakkehuset nära Fredriksberg, genom hvars remnor hon påstod sig
kunna studera stjernornas gång, förde hon ett tillbakadraget lif fjerran
från hufvudstadens förströelser, hvilka för hennes man hade så mycken
lockelse. Men "Kjöbenhavn drog ud til hende", och under dessa besök
uppmuntrades och utvecklades många af de bästa estetiska och intellektuela
krafter Danmark sedan på olika områden haft att uppvisa, såsom Paul
Muller, Mynster, Heiberg m. fl.
Rechns anmärkn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
