Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
medens det gærer inde i mig selv; blive præst, når jeg intet
har at give, kun trænger til selv at modtage! Kunde jeg nå
ned til Kjøbenhavn; der er en konge, som har hjerte for vor
fjerne ö. Men guldet mangler mig, uagtet jeg gjerne, som
Sigurd, vilde dræbe Fofner for med hans guld at drage ud i
verden. Derude fandt jeg måske en sovende Brynhild, hvis kys
vilde give mig et nyt liv, et liv at leve for min gamle fædreneø.»
Moderen ryster på hovedet: »Du er en drömmer, husker
Du ej den roes, Du blandt drengene høstede for Din
afhandling i skolen, son viste Din bibelske kundskab?»
Gudmund ler: »Nej Moder, ogsaa den viste, at jeg ikke
egner mig til præst, men at jeg kun lever for et — min fædreneø,
og er villig til att forsvare dens gamle vedtægter trods præster
og bibler. Husker Du ikke, at en skolediscipel havde kaldt
hele vor gamle Laxdælasaga for ugudelig, fordi Høskuld tog
Melnorka til medhustru. Da vilde jeg bevise ud af bibelen, at
det at holde en medhustru ej var uret. Præstens søn gemte
mit skrift; jeg har glemt det, og sandelig: der var kun
ungdommelig trods deri.»
Scenen skifter, stjernerne fortælle mig videre. Stakkels
Gudmund! — Hos præsten blev hans gamle skrift fundet, draget
frem for lyset, undersøgt af dommeren, og han, som en
mistænkt ugudelig kætter, sendt i lænker til Kjøbenhavn. I
nattens mørke blev han bragt iland og sendt til »Blå tårn» *).
Nu sidder han fangen i det dunkle rum, hører det uforståelige
tungemål, bliver behandlet som en forbryder; hans klæder ere
sønderrevne, hans ansigt blegt; endnu lyser hans øje dog med
den gamle glands; endnu kan han drömme om den herlige
gamle tid.
Den medlidende fangevogter har givet ham lov til i
nattens mørke at gåe ud på den snevre gang om tårnet; der er
dog frisk luft. Se, der ståer han. For første gang ser han den
store by, men han, den stolte fri islander, ser den som en
fangen månd. Men, stjernerne stråle jo med samme glands som på
hans fædreneø, himlen er den samme, for Herren er hans sprog
ej uforståeligt. Se, da hælder han sig ud over rækværket, taber
ligevægten og styrter ned. Unge svend, — imorgen vil Dit
knuste legeme findes på gårdens stene. Men nej, — han stöder
mod en murkant, falder i en anden retning ned på den høje
*) Det mindre »Blå tårn» var ved Slottet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
