Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
vinde meget lettere indgang hos os end hos alle andre folk i den
vide verden, om disse kunde læse svensk. Allerede i den ydre
versebygning viser sig noget af dette nordiske. Vei har han, så
vidt vides, aldrig efterlignet det gammelnordiske verselag, men
des mærkværdigere er det, at noget af dette, vistnok uden hans
vidende eller vilje, har trængt sig ind i hans eget og tit givet
det en hjemlig duft, endog hvor selve versemålet nærmest er
græsk. Det er bogstavrimene, eller rimbogstaverne, inde i
linjerne, som man — foruden de sædvanlige enderim — finder meget
ofte i hans vers, tiere måske end i nogen samtidig digters (med
mindre naturligvis nogen med flid har søgt at få dem ind).
Dette skal godtgöres ved nogle uddrag. I »Enslighed» heder det:
»När inbillningen Zyktat sin /ek och tankarne fröttnat»;
i sangen »Till Oehlenschläger» (Fredriksberg have 1845):
»Då 6örja Momstren gro på øröna ängar»;
i »Blomman»:
»Gjut din milda vällukt in
uti bårens vindar:
akta dock, att solens 6ad
icke bleker dina Mad,
ej din syn förblindar»;
i »Fiskarflickan vid Tynnelsö»:
»Jag /ärt af Zönn och Zind,
jag har Zärt a#våg och vind»;
i digtet om »Esaias Tegnér» har en af de endnu konstigere
åld-nordiske rimslyngninger indsneget sig, og dog vist helt naturlig
af sig selv; det er, hvor det i første vers heder om Tegnérs
digterstjærne:
»Hon grydde arZa och hon flödde särZa.»
Med flid har Malmström derimod naturligtvis en enkelt gang
lånt omkvædet fra den senere nordiske kæmpevise; således i
»Hvi suckar det så tungt uti skogen?», »Stafkarlen», »Höstvisa»,
»Hungersnöden i Upland 1845» o. fl. — Meget mere ægte
nordisk finder vi dog i lians digtes indhåld. Allerede er omtalt,
hvorledes hans frihedsfølelse opluer ved at skue det trælbundne
Italien, — så stærkt endog, at frihedssavnet gör skår i hans
skönhedsnydelse, og han længes tilbage mod Norden, længes efter
den stund, da han atter
» . . . fri på vågorna af Eystrasalt
med vårens vind mot hemmets kust får gunga».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
