Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
36, Hemmeligheden,
»Hon såg, som den der söker, ser,
hvem vet på hvad hon tänkte.
På kinden brann en högre färg
än aftonrodnan skänkte.»
På bænken ved havens udkant sad en ung pige, hun lyttede
til skridt, der tabte sig på vejen henimod huset, lyttede med
bankende hjerte og rödmende kinder.
På det sted som kaldtes hendes hjem led hun af
ethvert slags tryk og havde ikke kendt lyden af et venligt ord.
Da var hun blevet syg, og han, lægen, så med sit klare blik den
unge piges sorger, han havde vundet hendes fortrolighed, var
blevet en sjælelæge for hende, var blevet hendes eneste ven.
Den ældre, stille, alvorlige månd ejede en skat af milde ord og
kærligt interesse, der havde strömmet som en varm luftning over
hende.
Nu skulde ban rejse langt bort til et fremmed sted og bo
og bygge der, og ved tanken derom fölte hun, at hun elskede
ham; han havde været hendes alt, det havde hun för fölt med
glæde, nu vilde savnet lære hende at föle det med smerte.
Hun kunde ikke möde ham blandt de mange, derfor havde
hun sneget sig ned i haven og det varede ikke længe så stod
han hos hende. »Snart rejser jeg, mit stakkels born, De bliver
ene, men de må og kan ikke blive i hjemmet.»
»Jeg får aldrig lov at tage bort, man behöver mig her,»
svarede hun.
»Der er en udvej, hör mig roligt. Fölg mig, vær en lille
lysalf i mit hjem, forsöd mig min ensomhed.»
Der kom et lysglimt i hendes ansigt, men hun sagde: »En
plads hos dem tog jeg gerne, men jeg får ikke tilladelse dertil.»
»En plads,» gentog han med dette underlige smil, som hun
kendte så godt, og hvori kun munden, aldrig öjnene toge del.
»Det kunde jeg ikke byde Dem, uagtet jeg er dobbelt så gammel
som De. Nej, kom til mig med en hustrus navn og jeg vil være
Dem en kærlig fader.»
Hun blev bleg og stammede: »Hvor De er god, men det er
umuligt.» Han gentog ordet »god», med en underlig betoning,
»betænk Dem, for himlens skyld, skyd ikke min bön bort,» og
han gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
