Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
iiværdagslivet. Men det skildrede »afhænger af öjnene, som ser»
{som en forf. omtrent har sagtj og i det ene tilfælde har en
kvinde, i det andet en månd set pä hværdagslivet. Af denne
ulige oprindelse har skildringerne også fået sit præg; og, er der
end stor lighed, fordi de skildrede formål tildels er de samme,
så er der dog også stor ulighed, fordi et kvindeligt öje ser det
samme anderledes end et mandligt. Dybt ser de begge; men.
medens Fredrika Bremer skuer dybest ind i mennesket, så når
Wetterberg!is skarpsyn måske dybere ind i livet. Den førstes
hjærte slår så varmt for den undertrykte kvinde og det svage
barn, at ethvært kvinde- og barne-hjærte slår hendes imøde,
føier sig draget til hendes — og hun læser hvær fåld deri, hvært
lønligt tegn på sorg eller glæde. Den andens hjærte slår næppe
mindre varmt, det opröres ej mindre hæftig imod al slags
trældom i samfundet; han følger de skjulte gange, gennem hvilke
pestluften fylder de fattiges og ulykkeliges boliger; han viser
ledningernes sambånd med de riges, eller rettere de overdådiges,
gyldne sale; og han maler os et billed af samfundslivet så nöje,
så udpenslet, at endog det lille støvgran kommer til at göre sin
virkning deri.
Også den ulige alder har trykt sit præg på disse skildringer.
Det er let at mærke, at »teckningar ur hvardagslifvet» er af en
nng kvinde, omtrent midt imellem 20 og 30 år. Derom vidner
den uskyld og ynde, som breder sig over næsten hvært et blad.
Forfatterinden står endnu börnene så nær, at hun kan skildre
dem, som hun har skildret dem i t. ex. »tvillingarne». Hun
ligner dem med »tvenne små söta törnrosknoppar». Alle
mennesker finder Edvard og Elna så skönne, men selv ved de ikke,
hvad skönhed er. De havde kun mærket, at de gjorde et godt
indtryk på alle, som så dem; når de derfor vilde trøste en
sörg-ende, sagde de: »Se på oss och gråt ej mera». »Vi äro så sköna»,
udbrød de i barnlig uskyld. — Hvo kan læse dette udbrud uden
straks at få et levende billed af »tvillingarne»! — På
»genremålningar» mærker man derimod straks ej alene, at en månd
har ført den kraftige pensel, men tillige, at det er en moden månd
på 30—40 år. Også han kan tegne born; men på en anden
måde eller ved andre midler. Man læse således kun skildringer
af den lille taterdreng Baltasar i »Brottslingen» eller Anna i
»Nyckeln»! Men, når disse træder så lyslevende fræin for os, så
er det ved deres omgivelser i livet: vi ser ikke Baltasar uden
den ulykkelige moder i fængslet, vagtmæsterens born m. m., vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
