- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
276

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

skal de om aftenen læse »Tegnérs poemer, Coopers och Walter
Scotts romaner, och njuta, under det vi förädla våra hjertan,
aila de nöjen, sora snillet kan skänka inbillningen, känslan och
smaken. Spektaklerna få vi ej försumma» o. s. v. Snart går
det dog op for Anna, at det ikke lader sig göre således altid at
gå hvidklædt — og så fræmdeles. — Lad os nu engång se på
en af Wetterberghs »målningar»! Også her kan vi tage den
allerførste: »En generalmönstring». Efter mønstringen hålder
generalen middag med officererne. »Bränvinsbordet» (som i
Sverige indleder det egenlige middagsmåltid) »är för dagen borta —
generalen är nykterhetsvän. »Det är med fägnad», säger han,
sedan den första sugningen är tillfredsställd, och han i sitt
dricksglas häller innehållet af en butelj S:t Julien; »det är med
fägnad jag ser, att bränvinsbordet är bortlagdt. Det hedrar lika
mycket herr öfverstens nit, som officerskårens esprit.» »Behagas
portvin eller madeira?» frågar en betjent. »Portvin», svarar
generalen, hvarefter han fortsätter: »Bränvinet är ett gift för ett
folks både andliga och materiella lif, folkets moralitet och
religiösa känsla förslöas derigenom» — (dricker) — »det är således
vår pligt, som hafva bildning» — (fyller sitt glas) — »att föregå
de obildade» — (dricker) — »med vårt exempel» — (fyller i
glaset).» — Læseren vil med lethed finde lignende efterdömmer til
jævnførelse, t. ex. i Fredrika Bremers »Förhoppningar», »Den
ensamma», »Tröstarinnan»; og på den anden side hos Wetterbergh
et helt sælskab fra den lille købstad Skråköping, der tildels går
igen i flere af hans »genremålningar», ligesom personerne i de
gamle lystspil, t. ex. »Kapten Wassbuk», »hofpredikant Smiler»,
»Kammarherre Jules». (Man lægge mærke alene til navne som
præsterne Tråkén og Hjemmerdahl!) —Hermed være dog
ingenlunde sagt, at Fredrika Bremer ikke også skulde kunne tegne
»mennesket i livet», eller Wetterbergh »livet i mennesket» (for
at nytte de samme udtryk). Man læse således adskillige af
hendes tegninger i ovennævnte »Stockholms soupé» eller skildringen
af genboerne, som eneboen i »Förhoppningar» ser drikke te! Og
man læse hans skildring af det indre liv, som han flere gange
viser os i Baltasars sjæl, da denne oprøres over, at hans moder
mishandles, eller at hans hustru er formål for en alfor varm
hyldest, medens han selv sidder lænkebunden bagved! Dette
svækker næppe sandheden af ovenfor udtalte dom. Men netop,
fordi Fredrika Bremer, så at sige, skildrer mer indenfra udad,
Wetterbergh derimod mer udenfra indad, — netop derfor kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free