Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
de så godt læses jævnsides, i det de på en vis måde udfylder
hinanden. At de her kommer til at følges ad, kan derfor være
et tilfælde, der ser ud som en tanke, hvis det ikke (hvad der
er rimeligere) skulde være en tanke, der ser ud som et tilfælde.
En anke, som man har gjort både imod Fredrika Bremer
og imod Wetterbergh, — det er, at der findes spor af »tendens».
I disse Fredrika Bremers første arbejder er disse spor imidlertid
endnu så svage, at man næsten må hente lys fra hendes hele
følgende liv og virksomhed for at få öje på dem. Derimod kan
Wetterbergh ingenlunde aldeles frikændes for denne anke, t. ex.
i »Trohet intill döden», »Brottslingen», »En folkfest» og flere af
hans i andre henseender mest vellykte skildringer. Brud på det
skönne sker måske dog kun undtagelsesvis. Således er t. e.
selve overskriften »En folkfest» (jævnført med indhåldet) en
skærende mislyd, der ikke opløser sig i samklangen, * men visselig
engång i tidernes løb skal opløse sig, så vist som sandhedens
sejr altid er vis, om den end længe lader vænte på sig.
Men lad os engang til slut i korthed undersøge, om dette
stikord »tendens» ikke har fået alfor stor vægt ved nytidens
smagsdomstole! Yi ved jo, at løsenet fra forrige hundredårs
sidste halvdel var: »utile dulci», med andre ord: det skönne
skulde underordne sig det gode. Dette var et stort mistag. Man
fik öjnene op for det og rettede det. Nu er spörsmålet, om man
ikke undertiden har gået for vidt i sin hævdelse af det skönnes
selvgyldighed, dets værd i og for sig selv.
Det skönne står nærnlig i et vist afhængighedsforhåld til det
gode og det sande, — et forhåld, som ikke er underordnet, men
sideordnet. Både det gode, det sande og det skönne er
udstrålinger fra Guds eget væsen. I denne oprindelse ligger deres
indbørdes afhængighedsforhåld.
Hvad vil det nu sige, at en skönånd har plættet sine
værker ved »tendens»? Yil det ikke sige, at han fra sit egenlige
område har strejfet ind på det godes eller sandes? Yil det ikke
sige, at han har opblandet sin digtning med lån fra sædelæren,
visdomslæren, religionen, filosofien o. s. v.? Yil det ikke sige, at
han har brugt andre midler end de, der henhører under det
skönnes område?
Slige midler fra andre områder end digtekonstens eget har
han brugt, fordi han ikke var stærk nok til at nå sit formål
ved skönhedens egne midler alene. Derfor er han virkelig også
mindre sand digter; ti hvo, som fuldstændig har skönhedens trylle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
