Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
os nu bese »vor Landsby», og som billigt begynde med Det, der er
dens bedste Smykke, og som altsaa bör være Udgangspunktet
for vor lille Skizze. Lad os begynde med »vor Landsbykirke».
Lige midt i Byen, Nordvest for Gaarden, Vest for Kroen
og Øst for Præstegaarden, indhegner en pænt vedligeholdt Mur
den yndigste lille Kirkegaard, jeg har set paa dansk Grund, og
midt paa denne ligger deri röde Murstens Kirke med sit lille
Taarn, med sine middelalderlige Zirater, som det forrige
Aarhundredes slette Smag havde overkalket, men som vor restaurerende
Tid, der finder Glæde i at opfriske det Gamle, atter har bragt
frem for Dagens Lys. Og det var sandelig vei gjort af Tiden
eller, om man vil, af Bygnings-Kommissionen.
Lad os aabne Dören og træde indenfor, skjöndt eier ingen
Gudstjeneste er. Vi komme jo dennegang som Reisende, der blot
kaste et flygtigt Blik paa det lille smukke Altar, over hvilket
et af Fru Ingemanns Malerier viser os Christi Himmelfart, paa
cle smaa Spidsbuer, eier fremhæves af de brogede
middelalderlige Arabesker, paa den lille Række af Stole, Mændenes tilhöire,
Qvinderoes tilvenstre, hvor Menigheden paa Sön- og Helligdage
lytter til Ordets Forkyndelse, og den egemalede udskaarne
Prædikestol tilhöire. Mens vi kaste dette flygtige Blik paa Kirken,
spiller Orgelet saa deiligt for os: »Vi tro, vi Alle tro paa Gud,»
og Tankerne samle sig i Lovsang, fordi den Gud, paa hvilken
vi tro, er vor faste Borg. Saa lukker Kirkedören sig og vi staa
atter paa den lille Kirkegaard. Ak, vi tör ikke dvæle. Det er
Vinter nu, og vor Blomsterrigdom, vort deilige Rosenflor, sover
Vintersovn, for næste Vaar at vaagne i Herlighed og Glæde,
som de, hvis Grave her smykkes af de mange smaa Kors, de
mange Buxbom- og Christtorn-Kranse, sove den lange, lange
Dödssövn i Opstandelsens salige Haab!
Her dreier en lille Gang om mod Vest. Et zirligt, med
Kjærlighed fredet Gravsted ligger tilvenstre, og lige ved dette
er Laagen, som förer ind i Præstegaardens Blomsterhave, til
hvilken Havestuen gaar ud. Her möcles Blikket af det hyggelige
Straatag, som dækker deri låve, gammeldags, men höist
velsignede Præstegaard. Jeg har bragt mangen Reisende, der kom
for at besöge mig paa Holbergs gamle Gaard, ind under dette
gjæstfri Tag, og vi kunne derfor saamænd ogsaa i Dag da vi
just ere ifærd med at beskrive »vor Landsby», aabne Dören,
og træde indenfor i den store Havestue, med det gammeldags
Bjælkeloft, men förövrigt saa smukt og hyggeligt möbleret, ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
