- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
330

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

Foruden Sognets reglementerede Skole, der ligger mod Øst,
paa Soröveien. lige neden for den Vei der förer op til »Gaarden»,
og besöges af 80—100 Born, have vi en ganske fortræffelig
Haandgjerningsskole, og saa have vi et Sognebiliothek, som eier
en Mængde Folkeskrifter, og hvis Böger, især om Vinteren, ere
i temmelig stærk Cirkulation, et Sognebiliothek, der kjöber
»Frökenens» Böger og som kan tælles blandt Subskribenterne
paa den förste *) danske Udgave af Moliere, der rigtignok
neppe vil blive synderlig læst, men det var nu ogsaa for
meget forlangt.

Nu maa vi atter tilbage gjennem Gaden og tage den
anselige Krobygning i Øiesyn. Da vi höre til de »fine Folk»,
ville vi dog ikke gaa ind i Skænkestuen (Du maa have inig
undskyldt, kjære Læserinde, jeg har aldrig selv været i den)
men efter at have kjöbt en Bagatel i Butikken, hvori man kan
faa alle rimelige og urimelige Ting: Vin og Rom, Sukker og
Kaffe, Frimærker og Papir, Söm og Cikorie, Rosiner og Mandler,
Franskbröd og Julekage (Kroens Bageri er, in Parentesi,
udmærket godt) liste vi os gjennem Haven, ad en Sidetrappe, op
til »Kromors» private Dagligstue. Hun maa have saa travlt
som hun vil og staa i hvilketsomhelst Arbeide, saa kommer hun
dog selv. Man ser paa hendes Ansigt, at Minutterne, ja
Sekunderne, ere talte, men des uagtet straaler det af Venlighed og
Velvillie, i det hun sporger, hvad der er til Tjeneste. Saa maa
man fatte sig kort og bestemt, hvis man vil vinde hendes Gunst,
og intet Vrövl gjöre, thi Kromor har ikke Tid til Vrövl. Hun
styrer selv den store Bedrift, der sorterer under fire strengt
adskilte Departementer: Skjænkestuen, Butikken, Bageriet og de
vidtlöftige Jorders Dyrkning. Kroen er nemlig vor störste
Jordbesidder. Den eier Huse og Marker tilhöire og tilvenstre, og i
det Materielle er den »vor Landsbys» förste Potentat. »Kromor»
er et prægtigt, dygtigt og tjenstvilligt Menneske. Er man i
hendes Gunst, hvad man absolut maa se at være, naar man bor i
»vor Landsby», og ingen Avling har, ja, ikke engang föder en Gris**):

*) Enkelte af Moliéres stykker har dog meget tidligere været oversatte på dansk
t. e. Tartuffe 1747 af K. A. Thielo, Le misanthrope 1749 o. fl., senere Les
précieuses ridicules (af Kahbek, så vidt jeg mindes), Vëcole des femmes af
Overskou, Les fourberies de Scapin, Le médécin mai gr é lui o. s. v. — for
ej at glemme, at en oversættelse af V av are var det fø r st e egenlige lystspil
på dansk, som blev opført i Kjöbenhavn (den 23/Q 1722). Ombudets vedmærkning.

**) Hos den sjællandske Boncle, det Samme som at være fattig: »Han kan ikke
engang föde en Gris»: det er ligesaa ynkeligt som ingen Sparebösse at
have med en Nödskilling i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free