Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Gjerning, saa ligger Feilen neppe aliene i Ensidighed hos dem
selv, men ogsaa i, at Samfundet, kun vil benytte dem paa sin
Vis, ikke tilfulde erkjender Personlighedens Ret, men frygter dens
Indgriben i Forholdene. Dette er dog et Onde, som Tidsaanden
allerede har reist sig imod, i sin sande Stræben efter Lys og
Frihed. Erkjendelsen af, at den Enkelte saavelsom Folket har Ret
til en fri Forfatning, — forsaavidt som den ikke opnaaes paa
Samfundets Bekostning, men i dets Tjeneste, — smelter sammen med
Bevidstheten 0111 at det ikke har Raad til at spilde nogen af de
gode Kræfter, det har til sin Raadighed. Vor Tid er
Selvudviklingens, og dennes ydre Form: Virksomhed; der brydes nye
Baner og anlægges Veie, baade i den indre og ydre Verden —
der banes ogsaa Vei for den Ensomme. Der bygges Tilflugtsteder
for dem, der er blevne Invalider i Livets Kamp: Hospitaler,
Sygehjem o. s. v. Skulde den Arbeidsdygtige da forblive hjemlös?
Virksomhed er Loftestangen for alle Sjælens og Aandens
Kræfter udadtil, Ledningen hvorved den Enkelte sættes i
Forbindelse med Samfundsudviklingen uden at tabe sig i den. Den,
der er saa lykkelig at have et Kald, kan kun udvikle sig helt
og sandt under Udövelsen af dette, eller gjennem Resignationen,
men bör aldrig lade sig drage ind i en anden aandelig Retning!
Der vil altid være noget, som vidner imod det, peger bort derfra,
som Magnetnaalen uafviselig peger i een Retning — og det er
Sandhedens Instinct i Sjælens Inderste. Lyd det! Fölg det, förer
det end ud i en Ørken! Men flygt ikke fra din Opgave; thi i
den har du kun helt og fuldeligt dit Hjem her i Verden. Lad
dig ikke afskrække af Livets barske Miner! Er der en bestemt
Gjerning, om hvilken en indre Stemme siger dig, at den er din:
din Del af Kampens Fare og Möie, din Del af Seirens Ære, da
lad dig ikke lokke bort derfra ved Overtalelse, eller afskrekke
ved Modstanden og det tilsyneladende Umulige i at naae det
Attraaede. Sög det, bed om det, bank modigt paa Livets Dör,
naar du först har sagt i dit Hjerte til Livets Herre: "Din Villie
ske!" Da er du tryg. Og nægtes det Store dig udadtil, saa
har du altid det tilbage, som er Sjælen i enhver stor Stræben:
Selvstændighed i den indre Verden og Arbeid i den ydre.
Aandens Gjerning kan være imod Aanden, og derfor kan
og tör Enhver af denne kun gribe sin beskikkede Del; men det
mechaniske Arbeid kan altid ligefrem bruges som Middel i det
Godes Tjenste, ved den Udholdenhed, Taalmodighed och
Selvfornægtelse, det fordrer. Og derfor er det bedre at "staae" ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
