- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
370

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

store Hob, som altid, baade af Fordom og Egennytte er imod
ethvert Fremskridt; thi selv Modstanderne erkjendte, at der er
en Sandhed i denne Sag, som vil gjöre sig gjældende i sin
Helhed, om end dens Fremgang forsinkes. Sandheden gaaer jo altid
Pilgrimsgang her i Verden: eet Skridt tilbage, hvergang den har
gjort to frem; men den kommer dog til Maalet. Denne Sag, som
Folkebevidstheden allerede har taget under sin Beskyttelse, har
sikkert Fremtiden for sig; det maa vi förtröste os til, og ærlig
vogte, hvad der er os betroet, og blive staaende, hvor vi have
faaet Fodfæste, thi vi staae ikke allene paa vor Ret — som det
hedder! — men vi staae paa Post i Fremtidens Tjeneste, da den
mindste Fodsbred af den os betroede Byggegrund, som vi gåve
slip paa, ikke gik tabt for os alene. Paa denne Grund ville vi
efterhaanden vinde enhver Plads, som vi tilfredsstillende kunne
udfylde, og paa den vil den Ensommes Hjem reise sig: Smaae
Arbeiderboliger, hvor Personligheden kan udvikle sig i sin
Eien-dommelighed. Maatte det da ikke gaae, som der fortælles, at
det gik etsteds — det maa sikkert have været i Holland eller
Danmark! — hvor Indbyggerne ved fælleds Bestræbelser og
Qp-offrelser havde faaet et Nonnekloster opfort, men hverken fik
Glæde eller Gavn af Foretagendet, fordi Ingen af Landets
Kvinder lode sig overtale til at tage Slöret! — Dog — saaledes
gaaer det ikke, saalidt som denne Historie er at lide paa. Nogle
ville altid föle sig dragne i denne Retning; men det vil netop
være de selvstændigere Naturer, som alligevel vilde have banet
sig en Vei. Hos den store Mængde, for hvem Sagen igrunden
kjæmpes, ligger det skjulte Skjær, hvorpaa den let kunde strande,
hvis det gik fremad for fulde Seil; og alene derfor maa vi
forsone os med Hindringerne.

For hvem er vei Selvstændighed vigtigere, end for den, som
ingen Stötte har? Og dog er der Naturer, som i den Grad frygte
for at være henviste til sig selv, at de foretrække alt andet.
Derved er intet at gjöre, og for dem gives der jo underordnede
Stillinger i Familierne ,hvor de trives bedre end i en Ensomhed, der
for dem vilde være et Fængsel. Men selv dygtige Personligheder,
af Naturen anlagte til Selvstændighed, og af Forholdene henviste
til den, föle tidt Sky for det afgjörende Skridt, der stiller dem
allene overfor en Opgave. — Naar den store Trang til Udvikling
og Virksomhed vaagner hos de Unge, frygtes den af Omgivelserne,
som noget, der strider imod det almindelige Begreb om hvad der
er godt og skjönt, og förer bort fra den slagne Vei til Lykken;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free