Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
"Tiden gaaer", sagde Fader en Efteraarsdag, idet han kom
ind paa mit Værelse og stillede sig bag Staffeliet, "og vi gaae
med, den ene Dag tager den anden."
"Vilde Du blot lade mig reise, Fader."
"Til hvad Nytte?"
"Du har jo selv saa tidt sage, at man bör fölge sit Kald."
"Men man kan tage feil af sit Kald."
"Julius mener dog, og han forstaaer det, at jeg har
nalmen-delige Anlæg. — Ved Uddannelse —"
"Aa ja vist", Fader afbröd mig ivrigt, "ved Uddannelse kan
Du maaskee opnaae at blive en ret taalelig Middelmaadighed, en
Kunstner af tredie eller fjerde Rang. Gaaer din Ærgjerrighed
ikke höiere, er det jo godt; hvad mig angaaer, vilde jeg hellere
være slet og ret Haandværksmand og Mester i mit Fag." Han
gik hurtigt ud af Stuen.
Hjertet brændte i mig, Born! Harme, Ærgjerrighed,
Mod-löshed strede om Herredömmet i mit Sind. Havde han dog
maaskee Ret?
Jeg saae paa mit Arbeide. Skummede og perlede Vandet
nedad Hjulet, som det skulde? nei, koldt og dödt flöd det. Og
Sivet, böiede og svaiede det for »Vinden? nei, stivt og stridt deelte
det sig i Midten; det Levende, Bevægelsen manglede. — Havde
Fader seet paa det med onde Øine, elier havde jeg för været
forhexet!
Det var just ikke i den gladeste Stemning jeg den dag kom
ind til Middagsbordet. Moder mærkede det, hendes Øie hvilede
kjærligt og bekymret paa mig. Efter Bordet slog Fader mig paa
Skuldren: "Godt Ord igjen, min Dreng! — men Livet er for kort
til at spildes paa unyttige Forsög, tænk derover; naa, vi ville
lade Dette hvile. — Kan Du hjælpe mig lidt i Eftermiddag, Emil?
jeg vil ordne Boger og Papirer; de voxe mig over Hovedet. See,
dette Skrummel har jeg kjöbt, her kan pakkes en heel Deel i."
Det stakkels Meubel, som fik denne lidet smigrende
Benævnelse, var intet andet, end vort kjære gamle Chatol. Det
tog sig kun daarligt ud dengang, Kanterne vore stödte og Po»
leringen afslidt. Jeg lukkede Klappen op og begyndte, mörk i
Hu, paa Arbeidet. Da, ja hvorledes det gik til, kan jeg ikke
saa nöie sige, jeg troer næsten mit Ærme tog fat i en Splint,
nok er det, jeg fölte en ubetydelig Revne i Træet. Næsten uden
at tænke derved satte jeg Neglen i og trykkede til. Bunden gav
strax efter, eller rettere, den överste, dobbelte Bund gled tilside,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
