- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
392

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

værre; Lægen liar gjort hvad han kunde; hun lider egentlig ikke,
men svinder hen. — Naa, saa blev Convoluten da aabnet; den
indeholdt sexhundrede Daler i Obligationer. Den unge Pige bad
mig gjemme dem og forelöbig forstrække hende med tyve Daler;
stakkels Lille, hun lod til at være meget vennelos. -— Men Du
hörer jo kun med halvt Øre, Emil, hvad har Du der?

Faaer skjöd min Haand fra Papiret og holdt, med en halv
foragtelig Mine, den lille Tegning hen for Lyset.

"Guds Död", udbrod han pludselig, idet han maalte mig med
sit fulde, klare Blik, "Dette seer ud efter Noget."

Han betragtede det igjen. "Gjör det færdigt og faa det
paa Udstillingen, min Dreng, saa kunne vi tales ved."

Endnu i Dören vendte han sig om: "Disse Par Streger ere
mere værd, end alle dine Mölledamme tilsammen!"

Hvad jeg fölte, kan ikke beskrives; det var som vaagnede
der Noget i mig. En Fugl, der pludselig mærker, at den har
Yinger og kan bruge dem, maa være saaledes tilmode.

Gjör det færdigt, faa det paa Udstillingen, havde Fader sagt.
Jes saae paa Billedet, o nei, nei, det vilde jeg ikke! der stod
hun bly og stille som en lille Nonne, og jeg skulde drage hende
frem for Alles Blikke? aldrig!

I samme Øieblik fik jeg en lys Idee, greb et Stykke Papiir
og tog igjen fat; nu gjaldt det Fader.

I kunne ikke tænke Eder min Henrykkelse, da det lykkedes,
og den Gamle reiste sig fra Papiret, lyslevende med sit kloge,
gjennemtrængende Blik, sin tillidindgydende Mine, sin hele
kraf-tige, dygtige Personlighed. Jeg sprang op, sikker paa mig selv,
vis paa mit Kald og min Fremtid. Det var Mennesket,
Mennesket, som jeg elskede og forstod, jeg skulde gjengive.

Glade Syner og store Planer droge gjennem Sjælen, medens
jeg gik op og nedad Gulvet Time efter Time. Lampen brændte
mat, det var allerede Daggry, da jeg standsede. Endnu engang
betragtede jeg det lille Billede af hende. Det var som de dybe
Øine saae mig ind i Sjælen, og jeg bluedes. Medens jeg drömte
stolte Drömme om Hæder og Ære, havde hun vaaget stille ved
Moderens Leie. Den Höiestes Velsignelse være over hende!

Klokken var neppe syv, da jeg stormede ind til Fader. Han
var ikke ganske færdig med Paaklæd ningen, og vendte et
fortrædeligt Ansigt imod mig. Det opklaredes dog strax, da jeg
rakte ham Udkastet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:59:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free