Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Sympathi for sin Heltinde eller faa dem til at tro paa det
Tyrani, der skulde bringe en ung, frit opdragen Pige, der
var vant til at raade sig selv, til med fuld Bevidsthed om sin
Kjærlighed til en anden at gifte sig med en Månd, mod hvis
Raahed hun senere ej formaaede at forsvare sig. En anden,
endnu yngre Elev af dr. Brandes, Gjellerup, har i »Det unge
Danmark» behandlet et Problem, som sikkert i långt höjere
Grad ligger for hos os, skjönt Ideen til dette Emne ogsaa
kan være hentet hos franske Forfattere, der rigtignok have
givet det en ganske anden fin og aandfuld Udforelse
(Saale-des Octave Feuillet i Sibylle, George Sand i M:le de la
Quin-tinie Le Clerqu i La, maison tranquille.) Bogens Hovedpersoner,
de to unge elskende, blive skilte ad, fordi han er Fritænker,
og hun bilder sig ind at være rettroende Kristen. Han gaar
til Grunde, og hun bliver ved sit Giftermaal med en
ortho-dox Præst meget hurtig kureret for sin Religiositet. Bogen
vilde have været mere interessant og vistnok ogsaa mere
skikket til at udføre sin Mission, en Forherligelse af den fri
Tanke, dersom Forfatteren havde kunnet vise, at dette »ny
Evangelium» formaaede at forlæne sin Dyrker nogen Modstandskraft
mod Livets Gjenvordigheder, samt dersom han havde
udsty-ret den unge Pige med nogen sand Religiositet i Steden for
lutter tillærte Fraser. Den vilde da vistnok ogsaa have været
mere realistisk, thi ligesom der er nedlagt Indsigelse mod,
at Helten i denne Bog skulde kunne gjælde for en
Repræ-sentant for det virkelige unge Danmark, saaledes er det
ganske sikkert falsk, dersom man vilde tro, at den Religiositet,
der lægges for Dagen af de danske Kvinder i Almindelighed,
ikke var mere dybtgaaende end Heltindens. Forfatteren
synder desuden grovt mod den Ide, der er det eneste, som
giver den hele ny Skole nogen ideel Berettigelse, nemlig dens
Stræben efter fuld gjennemført Sandhed, i det han läder sin
Helt i sin modne Manddoms Aar hykle Kjærlighed til en ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
