Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•214
danske Ivvinde over Hovedet er bleven uberørt of den ny
Ticls Løftninger?
Vi tro det ikke. Snarere forholder det sig, som en gammel
Æsthetiker med Suk bemærkede: »selv Kvinderne ere ikke 1
længer æsthetiske». Dersom man spurgte, hvilket Fremskridt, !
Kvindesagen har gjort her i Danmark i de sidste Par Aar, ]
vilde vi sige: lidet i Retning af praktiske Reformer, mere
med Hensyn til den offentlige Menings Anerkjendelse af, at 1
der er en Uret at gjöre god, mccjet hvad angaar Kvmdernes
eget Arbejde for at erhverve sig den manglende Dannehe j
og Dygtighed. Dette slutte vi ingenlunde blot af den
Om-stændighed, at Brandes’ Forelæsninger ere næsten endnu I
stærkere besøgte af Kvinder end af Mænd ligesom for øvrig
mangfoldige af Universitetets Kursus, navnlig de philosophi- j
ske og historiske. Heller ikke deraf, at alle
Lærerindekur-sus baade de, der forberede Privatlærerinder og de, der ud- j
danne examinerede Lærerinder, ere saa overfyldte som aldrig
för; dette har snarere sin Grund i de strænge Tiders Tryk
og deri, at saa faa andre Erhvervskilder ere tilgængelige for j
Kvinder. Mere Betydning synes det at have, at Tallet paa 1
dem, der deltage i disse Kursus uden at gaa ud derfra som
Lærerinder, er steget ikke lidt (for Fröken Zahles Kursus i \
Aarene emellem 1876 og 79 fra 28 p. C. til 37). Endnu mere ]
stole vi dog paa det Selvarbeide, der foretages af den enkelte, j
og som vi tro er i god Gang rundt om i forskjellige Kredse.
I månge Henseender samstemme vi med den Tyske Forfatter ;
Dr Dühring, naar han i sit radikale Skrift »Höhere Berufsbil- !
dung der Frau» raader K vinden til hellere endnu en Stund at
gaa Autodidaktens besværlige Vej end give sig ind under
det Undervisningsmaskineri, der allerede virker hemmende
for den fri Udfoldelse af Mandens Aandsliv. Det er den
samme Tanke, der har affødt Hadet til »den sorte Skole»
hos en Del af Grundtvigs Tilhængere og i den senere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
