Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Emnct er ypperlig valgt. Der er Poesi og historisk
Kolorit i Skildringen af den gamle Herregaard, der ligger paa
(.jrænsen mellem Land og Hav, og hvis Beboere, medens de
have vidst at holde sig uafhængige af alle verdslige
Over-herrer, ikke have kunnet staa sig over for Kirkens mere
smidige Indtrængen; og paa samme Tid staa dog de Mennesker,
der optræde, ingenlunde vor egen Tid fjærn. Sandhedssögeren,
hvis Sjæl fortæres af Længsel efter noget stort, Junkeren, hvis
Udskyld lidt efter lidt maa vige Pladsen for Bitterhed og
Melankoli, Frökenen, der var skabt til at leve frit og skjönt.
men som halvt ved ydre Vold, halvt af indre Drift bliver
fört ind i Forhold, som ere hende uværdige, alle disse og
flere til ere i Grunden moderno Mennesker, som ved deres
sande Menneskelighed vække vor Interesse. Hele Digtningen
er en ejendommelig Blanding af Romantik og Realisme. Denne
Dobbelthed drager sig gjennem hele Bogen, kominer saaledes
ogsaa frem i den ret storslaacde Slutningsscene. Vandenes
Dattcr, der har levet som Borgfrue paa Slottet o|j virket til
Velsignelse rundt om, bliver af Autoriteterne beskyldt for
Ilexeri, fordi hun ikke vil böje sig ind under Ivirken. Hun
kalder da Elementerne til Hjælp og drager bort, modens det
ser ud, som om de tilbageblevne skulde gaa under i Bölgerne.
Den gamle Tjener, der har fulgt Begivcnhederne fra först til
sidst, begynder at ane, at der i hende har vist sig noget af
en höjere Natur, noget, der er större og sandere end Kirke og
Övrighed, men da han efterhaanden ser den gamle Tingenes|
Tilstand vende tilbage, beslutter han dog at holde sig til dem
som til det sikre, til den Fugl, han har i Haanden. — At
sainmensmelte de to Elementer, det romantiske og det
realistiske, har Digteren dog ikke ret formaaet, og Bogen kommer
derved til at lide dels af Uklarhed dels af en vis Lyst til en|
utidig Ræsonneren, Filosoferen, som man undertiden træfferj
hos Drachman, dels bliver den ogsaa paa sine Steder vel plat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
