- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tjugondefemte årgången. 1883 /
244

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■244

stænk över den blöde, värme mund. Det var en moders sorg
og savn og længsel.

Men han havde trukket hende med ud. »Kom, Benny,
lad os styrke os ved en tur», havde han sagt. For den, som
arbeider hele ugen stridt og vedholdende, er Söndagen den

C D ’O

velsignede dag, hvor tanke og legeme faar röre sig frit, lyde
sine indskydelser, stile sin egen fiugt. Og fra hans
studenter-dage var söndagsmorgenerne glade minder, som man nu burde
friske op igjen. Han trængte at gjense alle disse utallige
enkeltheder, planter, træer, stene og bække, farve og lyd,
som tilsammen danner skoven og yder enhver sin opmuntring
uden persons anseelse. En månd, som skal værge ikke alene
sig selv, men ogsaa andre, kan ikke föle svaghed i sin sorg.
Han maa bære den paa brede skuldre, med mod og fasthed,
og for ham er da intet nödvendigere end at komme ud og
röre sig, bruge sin ungdom og sin kraft og föle, at han
eier den. Og den morgen var det, som han trak veiret dobbelt
dybt, som han rettede sin ranke skikkelse og strakte sine
lemmer og var nærved att slaa ud med armene, springe, hoppe,
gymnastisere som en gutunge for rigtig at faa luft for den
styrke og det livsmod, som saalænge havde ligget kuet, men
nu under den friske lufts paavirkning svulmede og bröd frem
af tungsindet og matteisen. Og munden gik paa ham i etvæk
ved siden af den friske, smukke, men tause hustru.

I September er al gjæring over:*)

»frugteu erstatter for blonisternes duft.»
Solskinnet er tyndt, glasklart, blænder og troldgjör ikke,
naar det viser sig, farverne skiller sig lid fra hinanden og
staar fint og energisk mod hinanden, og luften er saa rolig,
tör, næsten stillestaaende, som om den var fængslet med fine
traade til de ubevægelige trægrupper og det fiade, grönne i
engbunden; og den lidenskabslöse, fjerne himmel skifter

*) Gjæring = jäsning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:02:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1883/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free