Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■253
om fremtiden dunstede bort, og jeg fölte og saa og inddrak
alle farverne, lyset og lydene med hele den kunstneriske träng
og modtagelsesevne, jeg besad. Mit hjerte blev saa stort og
saa taalmodigt og taknemmeligt og glad. Og jo mere kjed
jeg var, kan jeg sige, jo mere indtrængende kunde farver og
lys og lyd og jeg tale med hinanden. Gud fölte jeg mig i
speciel rapport med. Om Du vil da — saa stod jeg der paa
græskammen, agerrenen, og saa udover fjorden, saa omkring
mig, saa paa himlen, og hjertet blev mere og mere blödt og
vemodigt i mig. For endda der er adskillige aar siden deugang,
har jeg ikke oplevet saa skjön en eftermiddag. Solen var ved
sin nedgång, men laa alligevel og blundede borte i nogle
silkeagtige streif, som under dens lys fik det zarteste, det
overjordisk skjæreste lyseröde stænk, Du kan tænke Dig —
og saa de farver paa træerne! Jeg sögte at dele dem i skala,
men jeg mangler ord forat sige, hvilken forskjellig, fin
antydning af en tanke de forskjellige træers forskjellige
farvebryd-ning gav dem. Det var igrunden i musik, hvis det var i
noget, jeg kunde udtale det. Og nede ved sökanten laa den
store hovedstad og det kuperede terræn med de spredte huse
ligesom brogcde stene paa et broderet tæppe — nei, det
for-slaar ikke — tæppet var fjeld, skov, eng og lund, saa fint
indsprængte mellem hverandre og saa deilig belyste — Du
kjender det jo! Og udenfor laa fjorden og kysterne; den
förste som smedet af sölv; hvert et punkt hvilte som naglet
deri; mens kyst og öer var indhyllede i en fugtig, dirrende
lysgraa dis, hvori et punkt alene var belivet: i en af
smaa-öerne i nærheden af Sandvigen *) tindrede det som en diamant
— og kun i denne ene.
Mig tiltalte dette billede meget. Jeg havde læst mine
klassikere og var selv stærkt idealist. Og saa rart det höres:
*) En af Kristianiafjortlens allas Bundefjordens månge viger,
be-kjendt for sin skjönhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
