Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Omraader, hvor Religionsundervisningen ikke rækker. Den
vil sikkert ikke let slaa igjennem hos os. Det er nemlig her
ubetinget Grundtvigianerne, hos hvem der rörer sig det
kraf-tigste Liv ogsaa i pædagogisk Henseende, og de have en
naturlig Modbydelighed for alt, der kan smage af Rationalisme.
Grundtvigianerne ere med Rette ved de sidste Aars
Bevæ-gelser komne långt mere i Forgrunden end tidligere. Det,
der överalt stræbes herimod ikke blot i Pædagogik og Politik,
men selv i Æstetiken, er jo nemlig en Virkeliggjörelse af
de sinukke Ord fra Frihedstiden 0111 Folkefrihed og
Folke-oplysning, og i denne Iienseende kan ingen nægte, at
Grundtvigianerne have været långt forud for de fleste andre.
Rig-tignok har der ogsaa i deres Syn paa »Folket» og deres Maade
at tale til Folket paa været en hel Del mere Romantik og,
Æstetik end Realisme; men Kritiken har rört sig ogsaa
indenfor disse Kredse (f. Ex. i Henrik Pontoppidans
Landsby-historier), og der hersker ilckc længcr den blinde Tro paa
Fölelsen og dens Almagt. Om nu det ejendommelige ved
den grundtvigske Livsanskuelse i Længden vil kunne staa sig
ovenfor den mere nögterne Betragtning af Natur og
Menneske-liv, som Videnskaben har fört os ind paa, det vil först Tiden
vise. De forskjellige Retninger krydse sig i ,broget
Mang-foldighed, ikke blot indenfor de samme Kredse, men ogsaa
ofte hos det samme Menneske. Nu forbauses man, som for ikke
længe siden ved de politiske Valg, over at höre en Præst anbefale
en Fritænker i värme Ord. En anden Gang er det en
Uni-versitetsprofcssor af Höjrepartiet, som understöttor de vildesto
Socialister. Værst gaar det dog ud over saadanne Naturer
som Drachmann, der den ene Dag paa en höjtidelig Maade
bryder med det ene Parti og slutter sig til det andet, den
næstc Dag fortryder det. Man kan kun tröste sig med, at ud
af et saa mangfoldig bevæget Liv maa der til sidst paa en
eller anden Maade spire noget frem — forhaabentlig noget godt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
