Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Og smilet i Venstabs Helligdom,
Hvor vi Dig Takken frembarez
Ei Alerander til Vabel kom
Med større Haver og Ære!
Tak, Thorvaldl Tak, for den Krands, Du vandt!
Dens Blade jo dele vi alle!
Vaulunder atter sit Værksted fandt,
Og henrykt smilet Valhalle!
Da Thorvalds en havde tomt Bægeret til Ære for
de danske Studenter — en Skaal, som naturligviis blev
modtaget med siormende Jubel, reiste Grev Schimmelmann
sig, og Alle lyttede til, hvad denne Olding vilde fremføre.
»Alle skionne, danske Pigers Skaal! Altsaa ogsaa
Thorvaldsens Gratierst« Ved disse hans Ordnaaede
Glæden sit Høidepunkt, og det er ligesaa overflødigt som
umuligt at beskrive, hvorledes de Ældre med de Yngre istemte
og giorte Besked.
Da Maaltidet var tilende, omringedes Kunstneren uafla-
deligt af tætte Grupper, hvori hver Enkelt trængte sig frems
for i et Ord, et Haandtryk, eller i et broderligt Kys at
modtage en Erindring for hele Livet, —- en Velsignelse, som
blev bragt hiem i Familien.
Først da han under Salutskud atter var stegen ind i
Vognen med fine to Ledsagere — Forfatteren havde den Ære,
at være den ene — fik hans bevægede Hierte Luft i en Taa-
restrotm Vi, Misundelsesvcerdige» som sadde hos ham, mod-
toge Udtrykket af hans Erkiendtltghed paa Kammeraternes
Vegne; men, da vi kom til Charlottenborg, viste det sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
