- Project Runeberg -  Thorvaldsens Biographi. Efter den afdøde kunstners brevvexlinger, egenhændige optegnelser og andre efterladte papirer / 3. del. Thorvaldsen i Rom, 1819-1839 /
429

(1851-1856) [MARC] Author: Just Mathias Thiele
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

429

med Apollos Lyre paa den ene Side og Minervas Ugle
paa den anden. J sin venstre Haand holder Byron, halv
aabnet, Digtet chilcl Harald, tnedens han, med Griffelen i
den høire Haand stemmet mod Hagen, forfølger en Tanke,
som han vil nedskrive i Bogen. Den venstre Fod hviler paa
Fragmentet as en dorisk Suilez det hatre Been er udstrakt
og vækker, næsten mnaerkeligt, Forestillingen om en Legemss
feil. Paa Jorden til venstre et Dadninghoved, enten med
Hensyn til den Stemning, som charakteriserer Dsterem eller
til hans bekiendte Digt til en Drikkeskaal, giort af et Craninm.

J Juni 1831 var baade Statuen og Basreliesset.
Sangens Genius, som stemmer Lyren, færdige i
Modeller og under Arbeide i Marmorz nien først iApril 1835
anmeldtes’1·) dette Monuments Ankomst til London. Af den
meddeelte Brevvexling have vi alt erfaret, at der oprindeligt
ikke var taget nogen fast Bestemmelse med Hensyn til den
Plads, dette Monument skulde indtage. Der nævnedes baade
Westminster Abbediet, St. Pauls Kirken, det Vrittiske Mu-
seum og Nationalgaleriet. Men alle disse Steder syntes
lukkede for Byrons Eftermæle Jmod Opstillingen iWest-
minster mødte den første Protest sra Geistlighedens Side;
Monumentet blev i Kasserne deponeret i Hvælvinger-tie under
customhoase, og da Tiden omsider kom, at det atter skulde
fremdrages, var det længe ikke til at finde. Endnu i 1845
vidste man ikke, hvor det skulde forundes en anstcendig
Plads; man tænkte dengang paa at føre det til Kirkegaarden
i– onsal—greea, men Trinity l) ll, e i Cambridge aabnede



z.

s) Tak-. nuustblakt. 1835. No. 2·"7. ma. 1844· N-. 72· f-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:06:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/thorvaldbi/3/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free