- Project Runeberg -  Thorvaldsens Biographi. Efter den afdøde kunstners brevvexlinger, egenhændige optegnelser og andre efterladte papirer / 3. del. Thorvaldsen i Rom, 1819-1839 /
591

(1851-1856) [MARC] Author: Just Mathias Thiele
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Til dette Aars Frembringelser skulle vi dernæst nævne et
Par Basrelieffer, som han siges at have modeleret i
Efteraaret, af hvilke det ene dog kun er en Omarbeidelse af det
andet. Han fremstillede nemlig, formodentlig uden anden
Foranledning, end for at fastholde en skiemtfuld Tanke,
Amor, som frembyder en Rose, bag hvilken han har
skiult nogle Tidsler; i den første Behandling er Amor
siddende; i den anden er han staaende.

Afreisen, som var udsat til Foraaret, og da Foraaret
kom, blev udsat til Efteraaret, blev endnu fremdeles udsat.
Istedetfor selv at komme, meddeelte han Collin sine
Undskyldninger i følgende Skrivelse:

„Høivelbaarne Hr. Conferentsraad!

Forretninger for Governo’et har afholdt mig fra at
besvare Deres kiære Brev saa hurtigt, som jeg ønskede og
De maaskee ventede det.

Fremfor Alt, kiæreste Ven, modtag min varmeste Tak
for al det Venskab og al den Omhu, hvormed De tager
Dem af mine Anliggender, og tro mig, jeg føler
trykkende, hvormeget det fattes min Taknemmelighed paa Ord,
for at kunne udtale den saaledes, som jeg føler den i mit
Hierte mod Dem, dyrebareste Ven!

Den Virksomhed, hvormed man i mit Fædreneland
imødekommer mit Yndlingsønske, opmuntrer ogsaa mig
til at gribe Tingen an med fornyet Iver, — og det
vilde derfor være mig særdeles behageligt, hvis dette
Foraar et Skib kom til Livorno, da jeg allerede har begyndt
at pakke ind og agter tillige at sende en stor Deel af
mine Maleriet afsted.

Paa Deres Forespørgsmaal, om hvilken Plads jeg
ønskede til Museet, kan jeg, kiære Hr. Conferentsraad,
ikke give noget bestemtere Svar, end det: at enhver fri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:06:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/thorvaldbi/3/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free