Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 11, 27 okt. 1934 - Händelser och spörsmål - Japans eneste udvej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Händelser och spörsmål 571
riet fungere: i Løbet af de næste 25 Aar skäl den mandzjuriske
Faareavl tidobles, og Dyrkningsarealet for Bomuldsplanter skäl
trehundret-dobles. Men dette er, som saa meget i Mandzjuriet, Fremtidsmusik. Hvis
man ser mere nøgternt paa Tingene og spørger, hvad har Mandzjuriet
allerede nu i de forløbne to—tre Aar indbragt Japan, saa bliver Svaret
mere beskedent. Det har nemlig vist sig, at den mandzjuriske
Ekspedition har kostet Japan ikke saa lidt mere end beregnet. Da de japanske
Tropper i sin Tid rykkede ind i Mandzjuriet, forefandt de der et
større Antal yderst slet udrustede, ofte maroderende kinesiske
Militærafdelinger. En Del af disse blev under japanske Officerer indrulleret i
den nyoprettede mandzjuriske Armé, de andre tråk sig tilbage til
ufremkommelige Steder, hvor de, nu da de ikke mere fik Sold, efter god
gammel kinesisk Soldatertradition huserede som Røvere eller understøttet
af den utilfredse kinesiske Befolkning som Røde Friskarer førte en aldrig
ophørende Guerillakrig imod de japanske Tropper. Disse Røde Friskarer
har stadig taget til i Antal, da talrige Afdelinger af den mandzjuriske
Hær har gjort Mytteri og er gaaet over til de Røde, hvis Styrker nu
vurderes til en 250—300,000 Månd. Disse urolige Forhold medfører, at
Japanerne stadig har maattet holde en uforholdsmæssig stor Hærstyrke
i Mandzjuriet, som koster saa uhyre Summer, at Mandzjuriet efter
japanske Beregninger koster Japan ligesaa meget, som det har indbragt det
Den mandzjuriske Ekspedition var altsaa ikke nogen synderlig Sukces
i ait Fald foreløbig, set fra den japanske Monopolkapitals Standpunkt.
Det Tryk, det japanske Næringsliv led under, havde ikke lettet i
nævneværdig Grad. Mandzjuriets 30 Millioner Indbyggere kunde naturligvis
ogsaa kun daarligt erstatte Kinas 400 Millioner. Noget havde det ganske
vist hjulpet, at man var kommet paa speaking terms med Kina, men ikke
synderligt. Nankingregeringen tilbagekaldte sine Boykotdekreter, men
Publikum forsatte alligevel Boykotten i stor Udstrækning videre paa egen
Haand. Og selv där, hvor Boykotten virkelig ophæves, havde Japan nu
meget vanskeligt Spil. Andre Magter, især Amerika og England, havde
vundet Indpas paa de tidligere japanske Markeder, og i Ly af Boykotten
var der månge Steder opstaaet kinesiske Fabrikker, der med endnu lavere
Arbejdsløn (indtil 50 <y0) underbød og stadig underbyder de japanske
Produkter. Ved Aarsskiftet 1932—33 var man altsaa lige vidt, saa meget
desto mere, som Verdensmarkedets Priser stadigvæk blev ved med at
falde og slaa Bunden væk under den japanske Eksport, som sank til et
Maanedsgennemsnit paa 30 Millioner Gulddollar i 1932 mod 81 Millioner
i 1929.
Der maatte altsaa søges efter en ny Udvej. En saadan blev ogsaa
fundet: en Depreciering af Yqnien til 40 o/o af dens gamle Verdi
forbunden med en Redaucering paa c:a 6 o/o af de allerede yderst elendige!
Lønninger, der ligger omkring 6.4—30.2 o/o af de britiske Lønninger;
(ved en Arbejdsuge paa 61/2 Dag à 10—12 Timer mod 48-Timersugen i
Storbritannien). Resultatet var den mest storstilede Dumping, man
nogensinde har set. Verden oversvømmedes med billige japanske Varer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
