Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Naturforskere som filosofer. Energetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
merksomhedstilstanden er denne energi samlet og
i træthedstilstanden spredt. Selve de sjælelige og
aan6elize fenomener er ak energetisk natur og i
sin associative sammenhæng underlagt loven om
energiens bestaaen.
Skjønt Ostwald i det længste vil holde sig meta
fysiken fra livet, kan det dog neppe skjules, at
hans naturfilosofiske energibegreb er ligesaa meta
fysisk som f. ex. den adBolute vilje" og »den
absolute fornuft". Wundt regner derfor ogsaa
Ostwald blandt de dialektiske metafysikere. Imid
lertid maa det indrømmes, at hans metafysik passer
udmerket i en tid, som elsker at høre om rsnt
genstraalernes og de radioaktive stoffers vidundere.
Det kemiske atom har jo nu ihvertfald udspillet
sin rolle som materiens sidste enhed. Tusen
gange mindre end atomet er elektronen eller ionen,
og atomet viser sig ifølge de nyere undersøgelser
at være et slags stjerne- eller solsystem en mini
ature, inden hvilket utallige elektroner kredser i
velordnede baner. Men hvad er en elektron
Tidligere hed det sig, at den var bærer af en
elektrisk ladning. Men nu heder det, at den er
en elektrisk ladning. Med andre ord: man sløifer
den som materiel masseenhed og bibeholder den
kun som elektromagnetisk energienhed. Den ma
terielle enhed — det kemiske atom — er opl«38t.
Atomet er ikke iNnzer det centrale be^reb i vor
verdensforklaring. Det er styrtet fra sin trone,
og dets almagtsattributer overføres nu i energien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
